Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

12 han skred frem paa sin Bane og Slag i Slag mægtigere ud- foldede sin Aands Storhed. Om de første Aar af hans Op- hold i Cambridge vides kun Lidt. Hans Onkel havde med- givet ham et Exemplar af Saunderson’s Logik, som han snart havde studeret saa grundig, at han senere, da han hørte Forelæsninger over dette Fag, opdagede, at han kunde mere deraf end sin Lærer. Denne foreslog ham da at høre hans Forelæsninger over Kepler’s Optik. Newton an- skaffede sig Bogen og gav sig strax til at studere den hjemme, saa at Læreren, da Forelæsningerne skulde til at begynde, paany blev overrasket ved, at hans Elev allerede var grundig hjemme i Sagen. Omtrent samtidig kjøbte Newton sig paa et Marked et Værk over Astrologi, og da han op- dagede , at han ikke kunde forstaa Bogen uden Kjendskab til Trigonometri, kjøbte han sig en engelsk Euklid. Denne Bogs Læresætninger fandt han imidlertid saa selvindlysende, at han ikke kunde begribe, hvor noget Menneske kunde sætte sig til at lave Beviser for dem, og han lagde derfor Værket til Side som kjedeligt. Derpaa gav han sig ifærd med Studiet af Descartes’ eller den saakaldte analytiske Geometri, og det varede heller ikke længe, inden han havde sat sig fuldstændig ind i dette Værk. Sin Foragt for Euklid fortrød han i Øvrigt senere og erklærede det for en stor Feil, at han nogensinde havde set ned paa en saa ypperlig Forfatter. Siden gav han sig til at studere de for- skjellige Værker, man den Gang havde over høiere Ma- thematik, og-allerede i Aarene 1664 og 65 synes han selv at have gjort adskillige Opdagelser paa dette Omraade. I Januar 1665 blev han „Bachelor of Artsu *). I Efteraaret 1665 udbrød der Pest i Cambridge, og Newton forlod da ligesom de andre Elever og Lærere foreløbig Universitetet og tog *) Titelen paa dem, der have taget den første af de sædvanlige Examiner ved de engelske Universiteter.