Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

13 hjem til Woolsthorpe. Under dette Ophold i Hjemmet var det, at han første Gang gav sig til at tænke over Tiltræk- ningsproblemet. Det følgende Aar vendte han atter tilbage til Cambridge og beskæftigede sig nu nogle Aar fortrinsvis med optiske Undersøgelser. Den 16. Marts 1668 blev lian „Master of Arts“*), og da Professoren i Mathematik, Dr. Barrow, ønskede at trække sig tilbage fra dette Embede, blev Newton den 29. Oktober 1669 udnævnt til hans Efter- følger, en Stilling, som han beholdt, lige indtil han i Aaret 1695 blev kaldet til London for at overtage Overopsynet med Mønten. Det var under sit Ophold i Cambridge, at Newton gjorde den Række glimrende Opdagelser og Opfindelser, som allerede tidlig gjorde hans Navn til et af de berømteste i Europa-. Om hans private Liv og Forhold i denne lange Aarrække er der kun Lidet eller Intet at melde. Hans Studier synes at have optaget den aller største Del af hans Tid og næsten al hans Interesse, og det er derfor nærmest til disse, vi have at holde os. For et lettere Over- bliks Skyld ville vi ikke gaa kronologisk frem, men samle vore Betragtninger i tre Grupper, idet vi først afhandle hans optiske, derpaa hans astronomiske og endelig kort hans mathematiske Frembringelser. Optiken eller Læren om Lyset stod ikke paa noget synderlig høit Trin, da Newton begyndte sine Undersøgelser. Man vidste, at Lyset forplantede sig i rette Linier, at det kastedes tilbage fra blanke Flader saaledes, at „Udfaldsvin- kelen“ blev lig „Indfaldsvinkelen«, at en Lysstraale ved Overgangen fra et gjennemsigtigt Legeme til et andet skiftede Retning eller blev ,,brudt“ saaledes, at Forholdet mellem Sinus til Indfaldsvinkelen og Sinus til Bryd- *) Titelen paa dem, der have taget en til vore „Embedsexaminer“ nærmest svarende Examen.