Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

19 var anbragt i den ene Ende af et Rør, hvis anden, aabne Ende rettedes mod Gjenstanden. De fra Hulspeilet til- bagekastede Straaler traf før deres Forening et lille Planspeil P saaledes, at de kastedes tilbage og forenedes tæt foran Okularet L. der havde en Brændvidde af omtrent x/7 Tomme. Denne Speilkikkert forstørrede omtrent 40 Gange, men gav paa Grund af de slette Materialier ikke videre gode Billeder, og Newton fortsatte derfor ikke sine Bestræbelser i denne Retning før i Aaret 1671, da lian havde gjort sin Opdagelse angaaende Farverne. Han indrettede sig da en større Speilkikkert, og denne fik sin store Betydning i Videnska- bens Historie, idet den ikke blot blev Anledning til, at han Fig. 5. Newtons Speilkikkert. optoges som Medlem af „Royal Society44 i London og i dette Selskabs Skrifter offenliggjorde sin nys nævnte Op- dagelse, men tillige til, at Speilkikkerterne overhovedet kom i Mode. Nogle af Medlemmerne af Royal Society havde nemlig faaet Nys om, at Newton havde lavet sig det om- 2*