Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

20 talte Instrument, og han blev derfor anmodet om at vise Selskabet det. Han sendte det øieblikkelig til London, hvor det tillige blev forevist for Kongen, og en Beskrivelse af det indrykkedes i Selskabets „Philosophical Transactions“. Selve Kikkerten findes for Øvrigt endnu opbevaret i Royal Society’s Bibliothek. Den bærer følgende Indskrift: „The first reflecting telescope, invented by Sir Isaac Newton, and made with his own hands.M Det Mærkeligste ved hele denne Sag er imidlertid, at en ganske lignende Speilkikkert allerede i Aaret 1663 var opfundet af Gr ego ry og noget senere af Cass e grain. Newton vidste det og indrømmede det ganske uforbeholdent og var derfor selv en af de mest For- bavsede over den Opsigt, hans Instrument gjorde. Men var Gregory end saaledes den egenlige Opfinder af Speilkikkerten. saa var det dog Newton, der gav Stødet til den raske Udvikling og storartede Fuldkommengjørelse, der efterhaanden blev disse Instrumenter til Del. Royal Society bestilte strax hos en londonsk Optiker en lignende Kikkert, hvis Speil skulde have en Brændvidde af 4 Fod, og inden sin Død havde Newton den Tilfredsstillelse at se en Speilkikkert af 6 Fods Længde og i Stand til at for- større 200 Gange. Den var forfærdiget af Hadley, der i Almindelighed nævnes som Opfinder af Sextanten, og blev af ham i Aaret 1721 skjænket til Royal Society, for hvilket Newton den Gang var Præsident. Den bestod af et Metal- speil, omtrent 6 Tommer i Diameter og af noget over 5 Fods Brændvidde, havde 6 forskjellige Okularer og stod paa et elegant og sindrigt Stativ. Den var endvidere for- synet med en lille Linsekikkert som „ Søgerog man fandt, at den endog kunde taale Sammenligning med Huyghens’ store Linsekikkert, der var 123 Fod lang. Man kunde ikke blot se den sorte Stribe i Saturns Ring og Kanten af Saturns Skygge paa Ringen, men den viste endvidere tydelig de 5 største af Saturns Maaner. Kort Tid efter lavede