Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

35 en Hypothese opstillet og langt foretrække en saadan fremfor den nys nævnte tomme, men forsigtige Antagelse, saa har han ikke villet undlade at imødekomme dette Ønske. For det Andet maa vi lægge Mærke til, at den Newtonske Hypothese virkelig formaaede utvungent at forklare alle de da kjendte Fænomener, og endelig maa vi for det Tredie lægge Mærke til, at det er af ganske bestemte Grunde, at Newton forkaster Bølgehypothesen, nemlig af den Grund, at der gives skarpt afgrænsede Skygger, medens den konse- kvent gjennemførte Bølgetheori formentlig maatte føre til den Antagelse, at Lyset ligesom Lyden maatte bøie om Hjørner og saaledes forhindre al Skyggedannelse. Skjønt Newtons Hypothese senere viste sig utilfredsstillende, var den altsaa i god Samklang med de da kjendte Fænomener og i bedre Samklang med disse end Bølgetheorien. Ganske vist havde Italieneren Grim aldi allerede i Aaret 1665 opdaget, at Skyggedannelsen i visse Tilfælde virkelig fore- gaar, som om Lyset til en vis Grad formaaede at bøie om Hjørner; men hverken han selv eller nogen Anden paa den Tid formaaede at give en tilfredsstillende Forklaring af disse Fænomener. Ogsaa Newton syslede en Tid lang med Spørgs- maalet, men forklarede den tilsyneladende Bøining som en sædvanlig Brydning i den .Æther, der efter hans Anskuelse omgav alle Grjenstande som en Art Atmosfære. Først Thomas Young lykkedes det at forklare disse og flere lignende Kjendsgjerninger ved Begrebet Interferens, d. e. ved Læren om, hvorledes de forskj elligt fremskredne Bølger kunne sammensmelte og udjevne hinanden. Saa vel denne Afhandling som den følgende, der be- skæftigede sig med Farverne paa tynde Hinder og Blade, blev stærkt angrebet af Hooke, der mente allerede tidligere at have udtalt lignende Tanker. Newton svarede igjen paa en temmelig kort Maade. Imidlertid synes det dog snart at være kommet til en foreløbig Vaabenhvile mellem de to 3*