Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

37 AB lagde han en Linse CED, hvis konvexe, nedad vendte Side havde en Krumningsradius R af 15 Fod. Den var altsaa meget svagt krummet, og medens den berørte Plan- glasset i Punktet E. var der uden om dette Punkt et Luftlag mellem dem, der langsomt tiltog i Tykkelse med Afstanden fra E paa en saadan Maade, at en Beregning blev mulig. For at finde Luftlagets Tykkelse d i Afstanden EG fra Be- røringspunktet behøve vi nemlig blot at erindre, at da EH1 er en retvinklet Trekant, saa er EH* = 2R.EF = 2 R. d, Men for smaa Afstande er EH aabenbart kun overordenlig lidt forskjellig fra EG eller selve Afstanden. Kalde vi denne a, faa vi altsaa med stor Tilnærmelse a 2R Her er 2 R = 30 Fod = 360 Tommer. Luftlagets Tykkelse i en Afstand af Tomme fra E vil altsaa være = AA2 eller Tomme; dobbelt saa langt fra E vil det være 4 Gange saa tykt, osv. Betragtede Newton nu sine Glas mod mørk Baggrund i almindeligt indfaldende Dagslys, saa han omkring E en cirkelrund sort Plet og udenom den et Antal koncentriske Ringe, farvede omtrent som en hel Række Regnbuer med Violet inderst og Rødt yderst. Den inderste Ring var klarest i omtrent | Linies Afstand fra E, altsaa hvor Luft- laget havde en Tykkelse af omtrent Tomme; den følgende Rings Afstand svarede til et tre Gange saa tykt Luftlag; for den tredie Ring blev det 5 Gange saa tykt, osv. Betragtede han Glasset mod mørk Baggrund i enkelt- farvet, f. Ex. rødt eller gult Lys, viste der sig blot afvex- lende lyse og mørke Ringe om den mørke Plet om E\ Luftlagenes Tykkelse ved de lyse Ringe forholdt sig lige-