Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

49 Paa Tyge Brahes Iagttagelser byggede Johannes Kepler videre. Han var født iWiel i Wiirttemberg 1571 og studerede først Theologi, men gik derfra over til Mathe- matik og Astronomi og blev tidlig en Tilhænger af det Ko- pernikanske System. Han var begavet med en levende, vildt sværmende Fantasi, og et af hans første Arbeider var den nys omtalte Afhandling om Planetbanerne og deres Afstande fra Solen, som han forelagde den italienske Fysiker Galilei og Tyge Brahe til Prøvelse. Af den Førstnævnte fik han Ros ; hvad Brahe svarede ham, have vi allerede hørt, og det maa antages, at den verdensberømte Astronoms venlige Ad- varsel har haft en ikke ringe Indflydelse paa hele hans frem- tidige Aandsretning. Senere indbød Brahe ham til at komme til Prag som hans Medhjælper. Kepler tog med G-læde mod Tilbudet, blev af Brahe forestillet for Keiser Rudolf og ansattes af denne efter Brahes kort paafølgende Død som keiserlig Mathematiker, en Plads, han beholdt under de to følgende Keisere. Endnu vigtigere end de to Forskeres kortvarige Samarbeiden var den Omstændighed, at Kepler gjennem Brahes Enke kom i Besiddelse af den Afdødes store Samling omhyggelige Iagttagelser. Med dissse som Grundlag gav han sig paany til at efterforske Planetbanerne, først og fremmest Marsbanen, og snart fandt han, at denne umulig kunde være en Cirkel, da Uoverensstemmelsen med Iagttagelserne ved denne Antagelse blev altfor stor til at kunne skrives paa Unøiagtighedens Regning. Han gav sig derfor til at prøve forskjellige andre Linier og anstillede tillige Undersøgelser angaaende Bevægelsens Hastighed. I Aaret 1609 var Arbeidet fuldendt, og Resultatet var den betydningsfulde Opdagelse af de to første af de Love, som senere kom til at bære hans Navn: 1) Planetbanerne ere Ellipser, i hvis ene Brændpunkt Solen befinder sig, og 2) de af den rette Linie (Radius vector) fra Solen til Planeten be- skrevne Arealer forholde sig (ved hver enkelt Planet) som. 4 A