Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

51 bestandig for sent udbetalt. Da han trak sig tilbage til Sagan i Schlesien for at henleve Resten af sine Dage i En- somhedens Ro, kom han i endnu større Pengeforlegenhed, og Nøden tvang ham til personlig at udbede sig sit Til- godehavende. Han begav sig paa Veien til Regensburg; men Reisens Besværligheder paadrog ham en Feber, for hvis Angreb han bukkede under d. 30. November 1630, 59 Aar gammel. „So hoch ist noch kein Sterblicher gestiegen, Als Kepler stieg — und starb in Hungersnoth!" — siger Kästner om ham. For at faa et tydeligt Billede af Astronomiens Stand- punkt ved Newtons Fremtræden maa vi endnu nævne den Mand, som rettede den første Kikkert mod Himlen i viden- skabeligt Øiemed, den italienske Fysiker Galileo G ali le i. Han var født 1564 i Pisa, studerede tidlig Mathematik og blev allerede i sit 25de Aar Professor i dette Fag i Pisa og senere i Padua. Trods udmærkede Evner havde han dog i sit 45de Aar endnu ikke gjort en eneste betydningsfuld Opdagelse eller Opfindelse — en Alder, i hvilken Newton havde fuldendt alle sine —, da hørte han en Dag i Aaret 1609 — samme Aar som Kepler offenliggjorde de to første af sine Love —, at en Hollænder ved Navn Janssen havde opfundet et Instrument, hvormed man kunde se fjerne G-jenstande betydelig større og tydeligere end med blotte Øine. Galilei indsaa strax Vigtigheden af denne Opfindelse og fattede øieblikkelig det Forsæt af al Magt selv at arbeide paa en lignende. Hans optiske Kundskaber gjorde ham det muligt at realisere sin Plan, og snart havde han indrettet sig en lille Kikkert omtrent som vore nuværende Theater- kikkerter, forsynet med et konvex Objektiv og et konkavt Okular. Den forstørrede kun 3 G-ange; men kort efter kon- struerede han sig en, som forstørrede over 30 Gange, og med denne begyndte han den Række Iagttagelser, som hur- 4*