Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

63 kunne vi tænke os en stor og en lille Kugle, hver paa sin Ende af en lang Stang; men Omdreiningsaxen for dette Apparat maa da ikke lægges gjennem den store Kugles Centrum, om den end falder saa nær ved dette, at den store Kugles Kredse blive langt mindre end den lilles. Da begge Kloder, Solen og Jorden, ere paavirkede af samme Kraft, d. e. af Tiltrækningen imellem dem, maa deres Bevægelser jo nemlig komme til at staa i omvendt Forhold til deres Masser, og Jordbanens Radius bliver derfor omtr. 320 000 Gange saa stor som Solbanens, saa at Systemets hvilende Punkt falder indenfor Sollegemet og endog meget nær ved dets Centrum. Jeg anfører disse Ting, fordi vi ret strax skulle gjøre en interessant Brug af dem. Vi have hørt, at en Kraft maales ved Produktet af den be- vægede Masse og dens modtagne Ak- celeration. Lad M (Fig. 15, I) nu være Solen, m en eller anden Planet og r deres indbyrdes Afstand. Ogsaa Planetbanerne kunne vi uden stor Unøi- Fig. 15. I. agtighed betragte som Cirkler, da deres elliptiske Excen- tricitet kun er yderst ringe. Vi kunne derfor finde Tiltræk- ningen K mellem M og tn, ganske som vi før fandt den mellem Jorden og Maanen, ved at tage Produktet af Pla- netens Masse m og dens Akceleration a. Vi fandt før a = 2 mB V2 2ziZ og v2 = 2r . mB, altsaa a — — eller, da v = —ä—> ° r V 4n2r2 02r hvoraf /( = ma = m O£ Nu er der imidlertid den Ting at mærke, at vi her (Fig. 15, I) have konstrueret Planetbanen simpelt hen ved at