Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

64 Fig. 15. II. slaa en Cirkel om M med Afstan- den mellem Sol og Planet som Ra- dius. Dette er imidlertid strengt taget urigtigt. Bevægelsen foregaar ikke om M, men om et Punkt T mellem M .og m (se Fig. 15, II), og efter | Omgangs Forløb er Planeten ikke kom- met til E, men til medens Solen nu er i Mr. Da Strækningen MT ifølge det Foregaaende for- holder sig til Tm ligesom m til M, have vi altsaa i vor Be- regning gj ort Planetbanen —Grange for stor og dermed faaet Udtrykket for Akcelerationen og altsaa vort Resultat —7,- Gange for stort. Denne Feil maa vi derfor rette ved at multiplicere det oven nævnte Resultat med Brøken M M 4- w’ og vi faa saaledes nøiagtigere *) M 4n2r K = m m ' ~0r = (M+ mj O2 (2) Erindre vi nu, at ifølge Keplers tredie Lov er for en hvilken som helst af Planeterne O2 = n. r3, idet n er et konstant, af Maalenhederne afhængigt Tal, saa kunne vi omskrive vor Formel til __ 4zt2 Mm (M -\-m)n.r3 n (M + w) r2 Da nu enhver Planet i vort Solsystem har en meget ube- tydelig Masse i Sammenligning med Solen, bliver Størrelsen M-\-m og altsaa hele den første Faktor i det sidste Udtryk meget nær konstant. Men da siger Udtrykket, at Tiltræk- *) Hvor Centrallegemet er meget stort i Sammenligning med Pla- neten eller Maanen, er denne Rettelse uvæsenlig, men jo mere de to Kloder nærme sig hinanden i Størrelse (Masse), desto nød- vendigere bliver den.