Isaac Newton
og Hans Betydning for Videnskaben

70 bemærket paa en eiendommelig Maade, idet det ikke var Astronomerne muligt at faa det til nøiagtig at lystre den Newtonske Tiltrækningslov. Forgæves tog man Hensyn til de Forstyrrelser, dets nærmeste Naboer, Jupiter og Saturn maatte udøve paa dets Bevægelse; alligevel stemte Iagt- tagelsen og Beregningen ikke, og allerede begyndte man at ymte om, at her havde Newtons Lov dog nok sine Grænser, da en ung fransk Mathematiker, Leverrier, fik den geniale Ide at forklare Sagen ved at antage en endnu fjernere, ubekjendt Planet udenfor Uranus som Aarsag til dennes Udskeielser. Han stillede sig derfor den vanskelige Opgave at beregne, livor den Klode maatte være, der kunde frem- kalde de iagttagne uforklarlige Uregelmæssigheder hos Ura- nus. Efter et Aars Forløb var den vanskelige Regning til Ende; Leverrier skrev til Berlin, hvor man den Gang var særlig udrustet til at kunne anstille de fornødne Observa- tioner, og endnu samme Aften, som Brevet ankom — det var den 23. September 1846 — fandt man den søgte Planet, næppe en Grad fjernet fra det Sted, Leverrier havde an- givet. En Englænder ved Navn Adams havde for Øvrigt udført ganske de samme Beregninger som Leverrier og var samtidig kommet til et ganske lignende Kesultat; men medens man i England gjorde store Forberedelser for med Held at kunne søge efter den nye Klode, blev denne uden Vanskelighed fundet i Berlin, og Leverrier kom saaledes sin dygtige Medbeiler i Forkjøbet. Den nye Planet fik senere Navnet Neptun. Opdagelsen af Neptun er en af Videnskabens mest glimrende Triumfer, og at det overhovedet blev Astrono- mien muligt at feire saadanne Triumfer, skyldes først og fremmest Newtons mægtige Aand. Ligesom han havde opstillet clen Lov, man altid lægger til Grund for alle de astronomiske Beregninger, saaledes havde han ogsaa ved sine mathematiske Arbeider for en stor Del først mulig-