Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
132
gribningen efterhaanden ophører, først for de midterste Elementer.
Fig. 148 b fremstiller paa lignende Maade Evolvent-Vinkel-
tænder med de analoge Kurver, der her blive projicerede som
rette Linier. Den Bue maalt paa Delecirklen, som de yderste
Elementer ere tilbage for det midterste, kaldes Springet
(,0, Fig. 147). ' .
Hvis Springet netop tages lig Indgrebsbuen, e, vil Ind-
gribning over hele Breden af Tanden kun finde Sted et Øje-
blik; det sidste Element begynder da at indgribe, just som det
første ophører. Gjores Springet større, vil der slet ikke ske
samtidig Indgribning over hele Breden, gjeres det mindre,
hvad der næsten altid sker, varer Indgribningen over hele
Breden en endelig Tid, desto længere, jo mindre Springet,
gjøres. (For sædvanlige Tænder, hvor jo Springet er == 0,
sker hele Indgribningen samtidig over hele Breden.)
Ikke sjeldent tages Springet = Stilen, hvilket efter den
ovenfor anstillede Betragtning med de m Skiver synes at være
korrektest, dog bruges ogsaa Vinkeltænder med mindre Spring.
Trykket vil paa Grund af Indgribningsmaaden ikke komme
pludseligt paa Tanden, men lidt efter lidt, og navnlig vil det
aldrig komme til at virke med sin fulde Styrke paa en Arm
lig Tandens Længde. Momentet bliver altsaa mindre end ved
almindelige cylindriske Tænder, og Vinkeltænderne ere derfor
stærkere end disse.
Bevægelsesretningen bør være saaledes, at Midten (Vinkel-
spidsen) gaar foran. Denne, som er den stærkeste De] af
Tanden, vil da først komme i Indgribning og optage det mulige
Stød, som kan komme. De ydre Endeflader af Tænderne
styrkes Løvrigt undertiden ved en paastøbt Krands, der naaer
op i Højde med Delecirklerne.
At Vinkeltænderne, uagtet deres gode Egenskaber, kun
bruges forholdsvis sjeldent, ligger i, at de ere vanskelige at
fremstille, og at de fordre en meget nøjagtig Opstilling. Navnlig
maa de sidde med deres Midtplaner nøjagtig vinkelret paa
deres respektive Akser, og Midtplanerne for de 2 Hjul maa
falde nøjagtig sammen, idet selv en ringe Afvigelse fra denne
Stilling vil gjore, at alene den ene Side af Tænderne virker,
og Akslerne faa et stærkt Tryk efter Længden. Man bruger