Maskinlære

Da Plejlstangens ene Ende beskriver en hel Cirkel, medens den anden gjennemløber henholdsvis en ret Linie eller en flad Cirkelbue, faar Plejlstangen en ejendommelig Bevægelse, der hovedsagelig kan opfattes som sammensat af en frem- og til- bagegaaende Bevægelse i dens egen Længderetning og samtidig dermed en Svingning om det ene Endepunkt. Paavirkningen, som Stangen lider, er dels et Træk og dels et Tryk efter Længderetningen, men samtidig dermed vil Stan- gens egen Masse paa Grund af den svingende Bevægelse frem- kalde bøjende Kræfter i Stangens Svingningsplan og af- vekslende til den ene og til den anden Side. Paa Grund af dette Forhold, hvortil der selvfølgelig bør tages Hensyn ved Bestemmelse af Stangens Dimensioner, maa Stangen gjøres saa let som mulig, navnlig ved hurtig Bevægelse. Stangens Materiale er hovedsagelig Smedejern (eller Staal), undertiden Træ eller Støbejern. Træ bruges paa Grund af sin Lethed, men er for ube- standigt et Materiale til alt bedre Maskineri. Støbejern har tidligere været meget brugt og anvendes endnu af og til, dog kun ved langsom Bevægelse, f. Eks. ved Balancemaskiner. Det er neppe heldigt, da Materialet ikke godt egner sig til Træk og navnlig ikke ti] afvekslende Træk og Tryk. Desuden kan man ikke sikre sig mod Støbefejl og maa derfor gjwe Tværsnittet saa stort, at Stangen bliver klodset og faar en stor Masse. Tidligere motiveredes Stobe- jernets Anvendelse væsentligt derved, at det var langt vanske- ligere og bekosteligere at fremstille de «nskede Former i Smedejern og Staal, men dette Hensyn har nutildags tabt meget i Betydning. Smedejern og Staal blive saaledes Hovedmaterialierne for Plejlstænger. Tværsnitsformen er i Keglen massiv cirkulær (Fig. 188), nemlig i Tilfælde, hvor Hastigheden ikke er saa stor, at de bøjende Kræfter faa væsentlig Betydning. Er dette Tilfældet, bor der bruges et Tværsnit, der har større Mod- standsmoment i Svingningsplanen end vinkelret derpaa, ,f. Eks. e( rektangulært Tværsnit, eller et Tværsnit som i Fig. 189,