Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
179 at vælge det paa et andet Sted, ligegyldigt om det er i Cirkel- periferien eller ej. Et Eksempel herpaa er c) Robert’s Trekantsstyring (Fig. 207). Punkterne B og C ere her valgte indenfor Cirkelperiferien, men saaledes, at A ABC er ligebenet med BO til Grundlinie. De til J’s Yderstillinger og Midtstilling svarende 3 Punkter af B's og C” s elliptiske Baner findes let. Derved ere de faste Punkter F og E for Styrestængerne bestemte. Kobert foreslaar FE = s, FB = EC = 0.584 s, Al = 1.112s og B C = 0.593s, hvilket skal give en meget nøjagtig Styring. 2) Conchoidestyring. Naar en Stang bevæges saa- ledes , at et af dens Punkter, A, beskriver en ret Linie, og Stangen desuden stedse gaar gjennem et fast Punkt, B, vil hvert Punkt deri beskrive en Conchoide (Fig. 208). Naar nu omvendt Stangen gaar gjennem det faste Punkt B og et Punkt af Stangen, C, tvinges til at beskrive Conchoiden, vil derved A være styret retliniet. Conchoidebuen kan naturligvis til- nærmende erstattes af ,en Cirkelbue. Fig. 209 viser Reichen- bachs Styring, der er en saadan Conchoidestyring. Punktet C kan ligge saavel mellem B og A som udenfor B eller udenfor A (C, C2, C.A Fig. 208). Vælges det i Nærheden af A, bliver Nøjagtigheden störst. Styrestangen bliver da lang. 3) Lemniskatstyring. 2 faste Punkter, B og C, ere Omdrejningspunkter for Stænger, hvis frie Ender ere forbundne ved en Stang, DAE. Det vilkaarlige Punkt, A, i denne Stang Vil da beskrive en Lemniskat, som antydet Fig. 210. Linien BC mellem de faste Punkter er en Symmetrilinie, og Kurvens Skjæring med denne Linie er et Dobbeltp unkt. I den paa paa Figuren tegnede Stilling, hvor Stængerne BE og DC ere parallele, er det øjeblikkelige Drejningspunkt uendelig fjernt, og Kurvens Tangent i dette Punkt er vinkelret paa BE og DC. Denne Stilling af Stængerne tages til Midtstilling. Punktet A vil da under Bevægelsen beskrive et Kurvestykke, som tangerer den rette Linie JL BE og DC, og som med tilstrækkelig lille Udslagsvinkel ikke afviger meget derfra. Kurven er af 6te Orden og skjærer derfor den rette Linie i 6 Punkter; Fig. 210a viser 12*