Maskinlære

272 Svingmassernes Vægte skulle derefter henfores til Kugle- centret. D. v. s. der skal bestemmes den Vægt, som anbragt i Kuglecentret vilde give en Centrifugal- kraft, hvis Moment m. H. t. Ophængningspunktet er det samme som Summen af Momenterne af Cen- trifugalkraften paa de virkelig tilstedeværende Svingmasser. Kuglens Vægt, der iforvejen virker i Tyngde- punktet, forbliver uforandret ved denne Henføring. Hvad Henføringen af de andre Svingmasser angaar, da foretages denne grafisk, som nedenfor skal vises. Naar saa endelig den hele til Kuglecentret henførte Svingmasse er funden, sammensættes dens Vægt, 6rr, med den ovenfor fundne, lige- ledes til Kuglecentret henførte Centrifugalkraft, C, til en Resultant, R, livis Skjæring med Aksen giver den sagte Pendulhøjde, h. Svingmassernes Henføring. For ikke at overfylde Fig. 318 er Svingmassernes Henføring ikke antydet derpaa, men Fremgangsmaaden er vist paa de følgende Figurer. Betragtes f. Eks. Pendularmen, AB, Fig. 319, med Vægt Ga, og Tyngdepunkt, S, i Afstanden ra, fra Aksen, saa er Centrifugalkraftens Størrelse Ca = Garao>2. Angrebspunktet skal nu bestemmes. Tænkes Armen fuldstændig prismatisk, og tænkes den delt ved en Række vand- rette Snit i uendelig smaa indbyrdes Afstande, vil Centrifugal- kræfterne paa alle disse indbyrdes ligestore Skiver komme til at forholde sig som Afstandene fra Aksen til de enkelte Skivers Midtpunkter. Men derved kunne disse Centrifugalkræfter tænkes fremstillede grafisk ved Trapezet A0ABB0, og Angrebspunktet for Armens samlede Centrifugalkraft, Ca, er da bestemt ved Tyngdepunktet, s, for det nævnte Paralleltrapez. For at give samme Moment m.H.t. A somCa giver, maatte AD der i Kuglens Centrum virke en Centrifugalkraft = Ca - A K Nu ved man, at Ga, ved at virke paa Radius, ra, giver Cen- trifugalkraften. Ca. Hvis Ga virkede i Kuglens Centrum vilde den frembringe Centrifugalkraften Ca. —, men man vil kun have frembragt Ta