Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
276
med voksende Udslag. Beregningen eller den grafiske Under-
søgelse kan dog foregaa paa ganske analog Maade, naar Fjedren
kjendes. Ved Fjedrens Bestemmelse mærkes, at Traadtyk-
kelsen i Forbindelse med Diametren af den Cylinder,
hvorom den er viklet, bestemmer den største Kraft, som
Fjedren kan taale. Længden af Fjedren bestemmer dernæst
den Spændingstilvækst, som Fjedren faar ved en vis Formfor-
andring. Spændingstilvækst og Formforandring ville kunne
regnes at være proportionale. Ved at stramme Fjedren mer
eller mindre kan Regulatoren indstilles til større eller mindre
Hastighed. Se iøvrigt Pag. 285.
Hvis en fjederbelastet Regulator anbringes med vandret
Akse, vil Tyngdekraftens Indvirkning blive uden Betydning, og
alene Fjedren og Centrifugalkraften faa Indflydelse.
■ Akselregulatorer, Svinghjulsregulatorer. Her-
ved forstaaes en Slags Centrifugalregulatorer, som ere anbragte
umiddelbart paa Hovedakslen, og hvis Svingmasser bevæge sig
i en paa Aksen vinkelret Plan. Stængerne, der bære Sving-
masserne, have gjerne Omdrejningstapperne fastsiddende paa
Armene af Svinghjulet. Centrifugalkraften, soger at drive
Svingmasserne bort fra Aksen, medens Fjedre, oftest skrue-
vundne Fjedre, s^ge at drage dem ind ad. Tyngdekraftens
Indflydelse hindres ved at have tiere Svingvægte, symmetrisk
fordelte om Aksen og indbyrdes forbundne.' Reguleringen sker
ved Indvirkning paa Gliderens Ekscentrik. Denne sidder derfor
ikke fast paa Akslen men kan enten drejes i Forhold til
denne, saa at Forspringsvinklen forandres, eller forskydes
saaledes i sin Plan, at Ekscentriciteten varieres, eller den kan
faa en Bevægelse, hvorved begge Virkninger forenes; f. Eks.
derved, at Akslen har en fastsiddende Ekscentrik og paa denne
en anden, som af Regulatoren drejes om den første Ekscentriks
Akse. Der gives en Mængde Konstruktioner af denne Slags
Regulatorer; de have især Betydning for hurtiggaaende
Maskiner.
Fig. 324—326 vise nogle Eksempler paa Akselregulatorer.
Fig. 324 (Westinghouse’s) har Ekscentriken siddende paa en
Arm, drejelig om Tappen /, Svingmasserne s, s ere forbundne