Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
276 med voksende Udslag. Beregningen eller den grafiske Under- søgelse kan dog foregaa paa ganske analog Maade, naar Fjedren kjendes. Ved Fjedrens Bestemmelse mærkes, at Traadtyk- kelsen i Forbindelse med Diametren af den Cylinder, hvorom den er viklet, bestemmer den største Kraft, som Fjedren kan taale. Længden af Fjedren bestemmer dernæst den Spændingstilvækst, som Fjedren faar ved en vis Formfor- andring. Spændingstilvækst og Formforandring ville kunne regnes at være proportionale. Ved at stramme Fjedren mer eller mindre kan Regulatoren indstilles til større eller mindre Hastighed. Se iøvrigt Pag. 285. Hvis en fjederbelastet Regulator anbringes med vandret Akse, vil Tyngdekraftens Indvirkning blive uden Betydning, og alene Fjedren og Centrifugalkraften faa Indflydelse. ■ Akselregulatorer, Svinghjulsregulatorer. Her- ved forstaaes en Slags Centrifugalregulatorer, som ere anbragte umiddelbart paa Hovedakslen, og hvis Svingmasser bevæge sig i en paa Aksen vinkelret Plan. Stængerne, der bære Sving- masserne, have gjerne Omdrejningstapperne fastsiddende paa Armene af Svinghjulet. Centrifugalkraften, soger at drive Svingmasserne bort fra Aksen, medens Fjedre, oftest skrue- vundne Fjedre, s^ge at drage dem ind ad. Tyngdekraftens Indflydelse hindres ved at have tiere Svingvægte, symmetrisk fordelte om Aksen og indbyrdes forbundne.' Reguleringen sker ved Indvirkning paa Gliderens Ekscentrik. Denne sidder derfor ikke fast paa Akslen men kan enten drejes i Forhold til denne, saa at Forspringsvinklen forandres, eller forskydes saaledes i sin Plan, at Ekscentriciteten varieres, eller den kan faa en Bevægelse, hvorved begge Virkninger forenes; f. Eks. derved, at Akslen har en fastsiddende Ekscentrik og paa denne en anden, som af Regulatoren drejes om den første Ekscentriks Akse. Der gives en Mængde Konstruktioner af denne Slags Regulatorer; de have især Betydning for hurtiggaaende Maskiner. Fig. 324—326 vise nogle Eksempler paa Akselregulatorer. Fig. 324 (Westinghouse’s) har Ekscentriken siddende paa en Arm, drejelig om Tappen /, Svingmasserne s, s ere forbundne