Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
Ved grafisk Undersøgelse vil man ligesom tidligere kunne tage Hensyn til Stænger og andre Svingmasser; i flere Til- fælde, f. Eks. ved Konstruktionen Fig. 324 vil ogsaa Ekscen- trikens Masse kunne faa saa stor Betydning, at den maa med- tages. løvrigt foretages den endelige Indstilling af Fjedrene efter Forsøg med den færdige Maskine. Ogsaa ved Akselregulatorer vil der paa Grund af Massernes levende Kraft under Regulatorens Udslag fremkomme Sving- ninger, som kunne dæmpes ved Katarakter. Som saadanne kan der dog ikke saa let bruges Oliebremser, da de jo lobe rundt med, men derimod Luft brems er, bestaaencle af et ikke for lille Stempel, der slutter temmelig tæt i en udboret Cylinder. * b) Andr_e B e^ul aj^o rer. Differ en s regulator er. Disse regulere paa en hel anden Maade end Centrifugalregulatorerne, nemlig saaledes, at de indeholde 2 Aksler, af hvilke den ene drives direkte fra den Maskine, der skal reguleres, medens den anden faar en aldeles konstant Omdrejningsbevægelse, f. Eks. reguleret ved et Pendul, et Vindfang, et lille Vandhjul med nøjagtig afpasset Tilløb o.s.v. Mellem begge Aksler indskydes en Mekanisme, som paa saadan Maade forbindes med dem og med Reguleringsapparatet, at der ingen Bevægelse af dette fremkommer, saalænge Maskinen gaar med den rette Hastighed, men at der derimod straks skel- en Regulering, saasnart en Afvigelse fra den rette Hastighed er fremkommen. Saadanne Differensregulatorer har man længe kjendt i mange forskjellige Former, men ingen af dem har fundet synderlig Anvendelse. (* Et Eksempel paa dem er la Cour’s Kr at ostat, der er af dansk Oprindelse. Den udfores i forskjellige Former, Fig. 328 viser den Form, som synes at kunne finde praktisk Anvendelse til Regulator for Skibsmaskiner. En Skrue uden Ende, a, indgriber i Hjulet b, og selve Skruen har sin Aksel lejret i en Vægtstang, drejelig om Hjulets Akse. En Fjeder, /, stræber at vippe Skruen ivejret. Hjulet b, som drejes af Maskinen, stræber at trykke Skruen nedad med en Kraft svarende til den Modstand,. som Skruen