Maskinlære

297 altsaa Skruens Virkningsgrad = ca. 0.71, hvilken paa Grund af den øvrige Friktion maaske synker til ca. 0.65 for hele Tridseværket. Byrdens Nedsynken, naar Haandkjæden slippes, hindres nu paa folgende Maade. Skruens Aksel bærer Friktionskeglen E, som passer i en hul Kegleflade paa Spærhjulet F. Trykket i Skruens Længderetning presser de 2 Kegleflader sammen. Under Ophejsningen glipper Spærhagen over Tænderne, Spær- hjulet folger rundt med, og Skruens Længdetryk optages af Sportappen. Slippes derimod Haandkjæden, og Byrden vil gaa tilbage, stoppes Spærhjulet af Spærhagen og Bevægelse er kun mulig ved Glidning al' Keglefladerne paa hinanden, men dette hindres af Friktionen, som jo vokser med Byrden. For at nedfire maa der trækkes saa stærkt i den anden Part af Haand- kjæden, at Friktionen overvindes. Hertil udfordres kun ringe Kraft, naar Dimensionerne ere rigtig valgte. * ? 2) Spil eller Vinder. Disse virke paa den Maade, at Tovet eller Kjæden op- vikles paa en Tromle, der drejes rundt ved den virkende Kraft, ofte ved Hjælp af Tandhjulsindgribning. Fig. 344 viser et simpelt Spil med enkelt Forlag d. v. s. med kun 1 Tandhjulsindgribning, som det bruges til Bygningsarbejde o. Ign. Ved Haandtagene H drejes en Akse], som atter ved Tandhjulsindgribning driver Tromleakslen. En Spærhage i et Spærhjul s hindrer Lasten i at synke ned, naar Kraften ophorer at virke. Den kan enten indgribe i selve Tandhjulet paa Tromleakslen, eller, som paa Figuren, i et særligt Spærhjul. Dette Spærhjul kunde ogsaa være anbragt paa Haandsvingsakslen, hvor jo Momentet er mindre, og alt- saa Dimensionerne kunde gjøres mindre. Dog bor dette kun ske, naar Haandsvingsakslen ikke kan sættes ud af Indgrib- ning, da derved samtidig Spærhjulet bliver uvirksomt. Fallen / holder Haandsvingsakslen paa sin .Plads; den kan imidlertid loftes, og Haandsvingsakslen forskydes efter Længden, saa at Hjulene komme ud af Indgribning, hvilket bruges, naar man ikke ønsker, at Haandsvingsakslen skal løbe med, idet Tromlen