Maskinlære

Forfatter: S. C. Borch

År: 1895

Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Anden udgave

Sider: 435

Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 518 Forrige Næste
316 Kjæden, som ikke bruges, og som jo ved en sædvanlig Kran ligger opviklet paa Tromlen, bliver her efterat have passeret Kjædedrevet skudt ind i et Ror, som gaar op langs Træk- baandene og derpaa bøjer om og gaar ned langs Udlæggeren. Dette vilde naturligvis ikke være muligt ved en almindelig Kjæde, da Leddene i denne vilde skyde sig sammen, men det lader sig gjore ved en Gall’s Kjæde paa Grund af dennes større Stivhed. Dog have disse Kraner ikke vundet synderlig Udbredelse udenfor Frankrig vistnok for største Delen paa Grund af, at Friktionen er temmelig stor, og paa Grund af, at en Gall’s Kjæde er mindre bekvem at bruge end en Kjæde med ovale Led, da den kun er bøjelig i en bestemt Plan. Transpor t a bIe Kraner. Drejelige Kraner bruges ogsaa som transportable saaledes, at Kranstammen er anbragt paa en lav Vogn, der kan kjøre langs et Jernbanespor. Selve Kranens Indretning er, naar den drives ved Haandkraft, ganske som omtalt ved faststaaende Kraner, kun giver her Stabilitets- hensynet større Vanskelighed, da man mangler det faste Fundament. Der anbringes en Modvægt paa den bevægelige Del af Kranen, modsat Udlæggeren. Denne kan f. Eks. gjøres saa stor, at det bevægelige Kranlegemes vandrette Tryk mod Stammen, naar Kranen er ubelastet, ere Jig og modsat Trykkene paa den fuldt belastede Kran, at altsaa Stammens Omkantringsmoment er det samme i begge Tilfælde. End- videre maa Vognen, som bærer Stammen, gjores saa tung, at at Tyngdepunktet af Vogn -|- ubelastet Kran, saavelsom Tyngde- punktet af Vogn 4- Kran -L største Last falder indenfor Hjulenes Hvilepunkter, hvad enten Udlæggeren staar langs Skinnerne eller vinkelret derpaa. Undertiden gjøres Modvægten llyttelig (Fig. 368), hvorved der kan spares en Del Vægt. Det sker dog kun ved mindre Kraner og medfører ikke blot, at Kranens Pasning bliver omstændeligere, men indeholder ogsaa en Fare for Omkantring ved urigtig Indstilling af Modvægten. Man har forsøgt at lade Modvægtens Indstilling ske automatisk, idet den ene Ende af Ophøjsningskjæden befæstes til Modvægten, der hviler paa Hjul og kan kjøre frem og tilbage paa en Bane af passende Form (Fig. 369). Dog bruges dette sjeldnere, da