Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
316
Kjæden, som ikke bruges, og som jo ved en sædvanlig Kran
ligger opviklet paa Tromlen, bliver her efterat have passeret
Kjædedrevet skudt ind i et Ror, som gaar op langs Træk-
baandene og derpaa bøjer om og gaar ned langs Udlæggeren.
Dette vilde naturligvis ikke være muligt ved en almindelig
Kjæde, da Leddene i denne vilde skyde sig sammen, men det
lader sig gjore ved en Gall’s Kjæde paa Grund af dennes større
Stivhed.
Dog have disse Kraner ikke vundet synderlig Udbredelse
udenfor Frankrig vistnok for største Delen paa Grund af, at
Friktionen er temmelig stor, og paa Grund af, at en Gall’s
Kjæde er mindre bekvem at bruge end en Kjæde med ovale
Led, da den kun er bøjelig i en bestemt Plan.
Transpor t a bIe Kraner. Drejelige Kraner bruges ogsaa
som transportable saaledes, at Kranstammen er anbragt paa
en lav Vogn, der kan kjøre langs et Jernbanespor. Selve
Kranens Indretning er, naar den drives ved Haandkraft, ganske
som omtalt ved faststaaende Kraner, kun giver her Stabilitets-
hensynet større Vanskelighed, da man mangler det faste
Fundament. Der anbringes en Modvægt paa den bevægelige
Del af Kranen, modsat Udlæggeren. Denne kan f. Eks. gjøres
saa stor, at det bevægelige Kranlegemes vandrette Tryk mod
Stammen, naar Kranen er ubelastet, ere Jig og modsat
Trykkene paa den fuldt belastede Kran, at altsaa Stammens
Omkantringsmoment er det samme i begge Tilfælde. End-
videre maa Vognen, som bærer Stammen, gjores saa tung, at
at Tyngdepunktet af Vogn -|- ubelastet Kran, saavelsom Tyngde-
punktet af Vogn 4- Kran -L største Last falder indenfor Hjulenes
Hvilepunkter, hvad enten Udlæggeren staar langs Skinnerne
eller vinkelret derpaa. Undertiden gjøres Modvægten llyttelig
(Fig. 368), hvorved der kan spares en Del Vægt. Det sker dog
kun ved mindre Kraner og medfører ikke blot, at Kranens
Pasning bliver omstændeligere, men indeholder ogsaa en Fare
for Omkantring ved urigtig Indstilling af Modvægten. Man
har forsøgt at lade Modvægtens Indstilling ske automatisk,
idet den ene Ende af Ophøjsningskjæden befæstes til Modvægten,
der hviler paa Hjul og kan kjøre frem og tilbage paa en Bane
af passende Form (Fig. 369). Dog bruges dette sjeldnere, da