Maskinlære

Ledningsmodstandene i Suge- og Trykror kunne beregnes efter de sædvanlige Formler for Vands Bevægelse i Ror. De variere-med Vandets Hastighed og virke hovedsagelig som en Forøgelse i henholdsvis Suge- og Trykhøjden, idet de bevirke baade en Forøgelse af Kraften i Stempelstangen og af det til Pumpens Bevægelse fornødne Arbejde. Vandets Masse, som i Løbet af hvert Slag skal sættes i Gang og standses, virker paa lignende Maade som Stemplets egen Masse til at forandre Tryk og Træk i Stempelstangen. Derimod vil Arbejdet til Pumpens Bevægelse ikke forøges der- ved, forudsat at Stød undgaaes (hvorom senere), da den levende Kraft, som Vandmassen modtager under den forste Del af Slaget, afgives igjen under den sidste Del. En Vindkjedel modificerer i væsentlig Grad Virkningen, hvorfor de 2 Tilfælde, uden og med Vindkjedel, skulle be- handles særskilt. Pumper uden Vindkjedel. Idet Loven for Stemplets Bevægelse forudsættes at være den, som fremkaldes ved en Krumtap med Arm 7?, uendelig lang Plej Istang og konstant Hastighed v i Krumtapbanen, haves i det vilkaarlige -Øjeblik: Stemplets Vej fra Dødpunktet æ = 7((1 — cos et), - Hastighed c = vsin«, ., , dc v2 - Akcelleration b = = -7-cos«. dt li Sugerorene. I disse Ror er det ikke Stemplet, der driver Vandet frem, men den atmosfæriske Lufts Tryk, b, paa det nedre Vandspejl. Vandets Tryk mod Stemplets Sugeside vil, naar Sugehøjden er hs, i Hviletilstanden være b — hs. Under Arbejdet formindskes dette Tryk yderligere med en saa stor Værdi, som netop er istand til 1) at overvinde Ledningsmod- standene i Rot, Ventiler, mulige Ombøjninger paa Røret, Sugekurv m. m., 2) at meddele Vandet den nødvendige Akcel- leration og 3) at bringe det til at indstrømme forneden i Rørene. Rørenes Tværsnitsareal skal regnes konstant = as. Ses foreløbig bort fra Ledningsmodstandene og tages ikke Hensyn til Vandmassen i selve Pumpen haves: