Maskinlære

25 hvor d er Diametren, l Længden og r den største tilladte Spænding, En anden Relation imellem l og faaes ved Hen- -sy.lLgJ til Friktionen ogjlens_Virkninger. Man ser af (16), at, naar l gjores lille, bliver d ogsaa lille. Dette er for saa vidt fordelagtigt, som Friktionen kommer til at virke paa en mindre Radius , gjennemløbe en mindre Vej og foraarsage mindre Arbejdstab, end naar d er stor. Men samtidig bliver ogsaa Tappens Overflade lille, Trykket pr. Arealenhed mellem Tap og Leje bliver derved stort, og, naar det over- skrider en vis Grænse, hindres Smørelsen i at trænge ind imellem Fladerne, Friktionen vokser da i meget høj Grad; de 2 Flader gnave i hinanden, Tappen løber sig varm og øde- lægges hurtigt. Relationen mellem Længden og Diametren maa derfor tages saaledes, at der er Sikkerhed for, at de nævnte Ulemper ikke fremkomme, at altsaa Trykket pr. Arealenhed ikke bliver for stort. Nu tør man vel ikke forudsætte, at Trykket P fordeler sig ensformigt over Berøringsfladen mellem Tap og Leje, man véd, at det fordeler sig efter en mere indviklet Lov, og der vil altsaa paa visse Punkter komme starre Fladetryk, end hvad der svarer til ensformig Fordeling af Trykket. Forsaavidt imidlertid Loven for Trykkets Fordeling er den samme i for- skjellige Tilfælde, kan man regne, at Maksimumsværdien af Trykket pr. Arealenhed, som fremkommer nogetsteds paa Berøringsfladen, er proportional med det, der svarer til Kraften P ensformig fordelt over Tappens Diametralplan, alt- “ p t saa med Man gaar derfor ud fra, at denne Størrelse ikke maa overskride en vis Værdi p, som bestemmes erfarings- mæssigt, og sætter altsaa 'd p ........................<17> Elimineres P af (16) og (17), faaes /; i ,7.........................a«) d_ _ v 16;; _ Heraf kan ~ bestemmes, hvorefter d beregnes af (16).