Maskinlære

____________ _______________ ________________ ________ ______________________ __________ ______________________________________ 27 Alm. Svejsejærn (med ikke ganske tæt Overflade) paa Bronce........... Støbejern paa Bronce............... Støbejern paa Støbejern........... Jern eller Staal paa Pokkenholt, om- p = 30 Kgr. pr. o“11. p = 25 - - - skyllet af Vand,............... p = 25 - - - De anførte Værdier af p ere dog kun at betragte som Middeltal, hvorfra der i specielle Tilfælde kan afviges meget betydeligt, naar Omstændighederne tale derfor. Saaledes kan man bruge væsentlig højere Tal for Tapper, der kun svinge, f. Eks. ved en Dampmaskines Krydshoved, ligeledes for Tapper, der kun drejes af og til og kun lidt liver Gang, f. Eks. ved Tridser o. Ign., endvidere hvor det i det Hele taget gjælder om at reducere Tapdiametren, selv om derved skal fremkomme et forøget Slid, samt hvor Hastigheden er ringe, og Trykket P kun virker et Oieblik med sin store Værdi, som ved visse Arbejds- maskiner , f. Eks. Lokkemaskiner. Under saadanne Forhold kan man endog finde benyttet 2 å 3 Gange saa store Tal som angivet. Omvendt maa man i vanskelige Tilfælde nøjes med ringere Værdier end de anførte, saaledes ved Dampmaskiner med stor Omdrejningshastighed, f. Eks. kun j deraf eller mindre. For Tapperne paa Dampmaskiners Hovedaksel tages saaledes ofte kun p = 15 å 16 Kgr. Overhovedet bor Trykket pr. Arealenhed i alle Tilfælde tages saa ringe. som Omstændig.. hederne tillade. Hensynet til Faren for at lobe sig varm maa særlig betragtes. Ved Friktionen udvikles der altid under Gangen en vis Varmemængde pr. Tidsenhed; hvis denne ikke aflededes til Luften og forplantedes til de andre Metaldele, vilde Temperaturen stadig stige. Nu sker der imidlertid en saadan Afgivelse af Varme, saasnart Temperaturen er steget lidt over Omgivelsernes, og hvis denne Afgivelse af Varme kan holde Skridt med Varmeudviklingen uden større Temperaturstigning end tilstedelig, er der ingen Fare for Varmløbning. I modsat Fald stiger Temperaturen betydeligt, derved bliver Smørelsen mere tyndflydende, mister sin Vedhængen ved Fladerne, presses ud, saa Friktionen stiger, og Temperaturen stiger som Folge deraf endnu raskere, Smørelsen drives helt ud fra de