Maskinlære
Forfatter: S. C. Borch
År: 1895
Forlag: Reitzelske Forlag (George C. Grøn)
Sted: Kjøbenhavn
Udgave: Anden udgave
Sider: 435
Anden del: Maskindeles Beregning og Konstruktion. Arbejdsmaskiner.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
63
saa at Lejets Fastspænding paa Underlaget og Dækslets Paa-
skrlining blive uafhængige af hinanden (Fig. 58).
Antallet af Skruer i Dæksel og i Fod er forskjelligt efter
Lejets Størrelse. I smaa Lejer sættes 1 Skrue af hver Slags
paa hver Side; ved større Lejer (Tapdiameter over 15 å 20cm)
sættes 2 paa hver Side saavel i Dæksel som i Fod, dels for at
faa mindre Dimension paa disse Bolte og dels for at kunne
spænde mere ligeligt til over hele Længden.
Lejer med 3 eller flere Pander (Fig. 56) indrettes væsentlig
paa samme Maade kun med saadanne Modifikationer, som
skyldes Hensynet til Pandernes Anbringelse og Indstilling.
Smørelsen tilledes som Regel bedst_ovenfra. Den fra
Tappen neddrivende brugte Smørelse bør opfanges paa en eller
anden Maade, baade af Hensyn ti] Renholdelsen af Gulvet*)
og af Maskineriet og for ikke at spilde den brugte Smørelse
samt desuden, hvor Lejet liviler paa Murværk, fordi Olien øde-
lægger dette ved at sive ned deri. Til Optagelse af Smørelsen
kan der anbringes en Skaal paa Siderne af Lejets Underdel
(Fig. 53) eller paa Underlagspladen.
lovrigt kunne lejernes Form varieres paa mange Maader;
hvis saaledes Akslen ligger højere over Underlaget end forud-
sat i Jigurerne, gjøres Underdelen ikke massiv, men der
udspares saa meget deri, som det efter Omstændighederne
lader sig gjore.
Ved disse Ijfj.gr £1 Akslen hvilket ogsaa er
det almindeligste.* Der er dog intet til Hinder for at anvende
ganske lignende Lejer som Halslejer for staaende Aksler, kun
maa de helst modificeres noget af Hensyn til Smørelsens Til-
ledning. Fig. 59 viser et Halsleje til en staaende Aksel.
Panderne slutte her aldeles tæt sammen, og den øverste Krave
har laaet en saadan Form, at den danner en Oliebeholder.
' Da der let kan ske Ulykkestilfælde, naar Folk i Maskinernes Nærhed
glider i den spildte Smørelse, tager den Pag. 14 nævnte Lov af
12te April 1889 Hensyn hertil. Det hedder i §6: «Gulvene i
Arbejdsrummene i Nærheden af .Maskiner og Fordybninger, i hvilke
Dele af Drivværket bevæge sig, skulle enten holdes saaledes rene,
at Olie og Smørelse ikke gjøre dem slibrige eller bestrøs med Sand
og Lignende».