Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

14 vendige Mængde, blev nøiagtigt maalt og igjennem et Rør ført ind i Blykamret. Ved omhyggelig Regulering af Luft- tilstrømningen vil den fra Blykamrene kommende Luft kun indeholde 2 a 3 °/o Ilt. Fra Svovlovnene ledes Forbrændingspr o ducterne ind i Blvkamret gjennem et Rør, hvoraf det første Stykke er af Støbejern, men det nærmest Kamret af Bly; naar Svovlkiis an- vendes , har man, for at befrie Luftarterne, ialtfald for eu Deel Arseniksyrling og for andre Ureenligheder (Selen, Thallium), først ført dem igjennem en lang Canal eller bedre ind i et lille Kammer enten af Bly eller Muurværk og der- fra ind i Blykamrene, hvorved man tillige opnaaer en hen- sigtsmæssig Afkøling. Blykamrene ere opførte afBlyplader (5 a 6 !tt pr. Fod) paa et Trægulv og med Vægge og Loft understøttede og baarne af et udvendigt Bjælkeværk. Pladerne, der kunne faaes i en hvilkensomhelst Længde med en Brede af 6 til 8 Fod, loddes sammen, dog saaledes, at man undgaaer Lod- ningen i Hjørnerne og Kanterne, da den der er vanskelig at udføre og altsaa let bliver mindre solid. Tidligere an- vendtes til Lodningen en Legering af Tin med saameget Bly som muligt. Enkelte andre tidligere benyttede Methoder til Sammenføiningen af Pladerne bleve snart opgivne, da de ikke gave et saa godt Resultat. Dog heller ikke Lodningen med Tinblylegering var videi’e solid, men angrebes temme- ligt stærkt af Syren i Kamret. Det var derfor en stor Vin- ding for Blykamrenes Holdbarhed, da Desbassayn de Rich- mont i 1839 lærte os, hvorledes vi ved Hjælp af Ilt-Brint- blæserøret kunne lodde Blypladerne sammen med Bly. Man kan paa denne Maade forbinde Pladerne til et fuldstændigt Hele; men Udførelsen fordrer dog saa stor Øvelse og Accu- ratesse, at det alligevel altid bliver i Sammenføiningerne, at Utæthederne opstaae, hvorfor det er vigtigt, at Lodningerne blive saa faa som muligt.