Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: A.N. Ørsted
År: 1867
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000106
Coneursafhandling ved Concurrencen om Docentposten i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
17
brændes, et Rumfang, der var Halvdelen større, altsaa c.
24 Cubikfod.
For at give et klarere Begreb om Svovlsyrefremstillin-
gen, vil jeg beskrive Gangen i en mindre Fabrik. Der fin-
des 4 Ovne til Forbrænding af Svovlkiis, 2 og 2 forbundne,
hver Ovn bliver hver sjette Time (som tidligere anført ikke
alle paa en Gang) ladet med 250 ® Svovlkiis, som inde-
holder nogle og tredive Procent Svovl, hvoraf dog kun de
30 °/o antages at forbrænde; der udvikles altsaa Svovlsyrling
af c. 1200 t! Svovl i Døgnet. For hver Gang der fyres,
indsættes en Jerngryde med Chilisalpeter og den til Decom-
positionen nødvendige Svovlsyre i det lille Rum, hvor Flam-
men og Forbrændingsproducterne af det brændende Svovl
fra begge Sider slaae ind og bevirke Udviklingen af Sal-
petersyre. Herfra ledes Forbrændingsproducterne gjenneni
tykke Støbejernsrør (et Rør for hver af de to Par Ovne)
ind i en stor muret Cylinder, hvorfra de alle samlede ved et
lignende Rør, der dog nærmest Blykamret paa en Længde
af 2 å 3 Fod er af Bly, føres ind i den nederste Deel af
det første Kammer, fra hvis øverste Deel der gaaer et Bly-
rør ind i den nederste Deel af det næste, hvis øverste Deel
attei' staaer i Forbindelse med den øverste Deel af det 3die
Kammer, Hovedkamret. Førend det derfra kommer ind i
det fjerde og, her i dette Tilfælde, sidste Kammer, gaaer
det igjennem et Blyrør fra den nederste Deel ned i en Bly-
kasse med flere Afdelinger og derfra ind i den øverste Deel
af det sidste Kammer, hvis nederste Deel endeligt staaer i
Forbindelse med en lignende Blykasse, hvorfra et Blyrør
leder ind i en godt trækkende Skorsteen. De to første
Kamre ere ligestore, cubiske og med et Rumfang af tilsam-
men mellem 4 og 5000 Cubikfod; deres Bund ligger i Ni-
veau, men flere Fod høiere end Hovedkamrets, som har
et Rumfang af c. 20,000 Cubikfod med en Længde af c. 50
Fod og med ligestor Høide og Brede. Det sidste Kammers