Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

Forfatter: A.N. Ørsted

År: 1867

Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 48

UDK: 661.2 TB Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000106

Coneursafhandling ved Concurrencen om Docentposten i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 54 Forrige Næste
19 tilstrømning; ved at passere den første Blykasse tilbagehol- des en Deel af de fortættelige Dampe og den medrevne Syre, og i sidste Kammer finder en, men svagere, Syre- dannelse Sted af den endnu ikke iltede Svovlsyrling og Qvæl- stofilterne; hvad der ikke af Dampene og Luftarterne con- denseres i den anden Blykasse, ledes igjennem et Blyrør ind i Skorstenen. Vædsken, der condenseres i de to Bly- kasser, udtages naar fornødent og føres tilbage til Blykamrene. Den i de to Forkamre dannede Syre har en Styrke af omtrent 50° B. (Vægtf. 1’53) og løber med et stærkt Fald ind i Hovedkamret, hvorhen ogsaa Syren fra det sidste Kammer, der kun opnaaer en Styrke af c. 35° B. (Vægtf. 1*32), flyder. Syren, som i Hovedkåmret faaer en Styrke af henved 52° B. (Vægtf. 1’57) og samler sig i en Høide af 10—12 Tommer, aftappes gjennem en Blyhævert enten i en stadig Strøm eller med Afbrydelser. Det gaaer ud paa ved Fabrikationen at bringe Svovlsyrlingen, Salpetersyren eller Qvælstofilterne, atmosphærisk Luft og Vanddamp i en saa kraftig Vexelvirkning som muligt; vi lede dem derfor en lang Vei igjennem Blykamrene, og ved Dampstraalerne til- føre vi ikke alene det fornødne Vand og bidrage til en in- derlig Blanding af Luftarterne, men give tillige Gjennem- strømningen den fornødne Styrke og vedligeholde i Kam- rene en passende Temperatur. Man regner for hvert 100 få Svovl, der forbrændes, 200—220 & Vand i Form af Damp. Med Hensyn til Salpetrets Anvendelse have vi allerede om- talt, at en given Qvantitet af Salpetersyre ifølge Theorien er tilstrækkelig til Iltning af en uendelig Mængde Svovl- syrling, saa at Luften, der gaaer ud af Kamrene kun skulde indeholde Qvælstof alene eller tillige et Overskud af atmo- sphærisk Luft. Til et saadant ideelt Maal ere vi vel ikke naaede, kun til en betydelig Reduction i Forbruget af Sal- peter, som i Fabrikationens Barndom endog har været 20 pCt. af den anvendte Svovlmængde; men som man efter- 2*