Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: A.N. Ørsted
År: 1867
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000106
Coneursafhandling ved Concurrencen om Docentposten i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
19
tilstrømning; ved at passere den første Blykasse tilbagehol-
des en Deel af de fortættelige Dampe og den medrevne
Syre, og i sidste Kammer finder en, men svagere, Syre-
dannelse Sted af den endnu ikke iltede Svovlsyrling og Qvæl-
stofilterne; hvad der ikke af Dampene og Luftarterne con-
denseres i den anden Blykasse, ledes igjennem et Blyrør
ind i Skorstenen. Vædsken, der condenseres i de to Bly-
kasser, udtages naar fornødent og føres tilbage til Blykamrene.
Den i de to Forkamre dannede Syre har en Styrke af
omtrent 50° B. (Vægtf. 1’53) og løber med et stærkt Fald
ind i Hovedkamret, hvorhen ogsaa Syren fra det sidste
Kammer, der kun opnaaer en Styrke af c. 35° B. (Vægtf.
1*32), flyder. Syren, som i Hovedkåmret faaer en Styrke
af henved 52° B. (Vægtf. 1’57) og samler sig i en Høide af
10—12 Tommer, aftappes gjennem en Blyhævert enten i en
stadig Strøm eller med Afbrydelser. Det gaaer ud paa ved
Fabrikationen at bringe Svovlsyrlingen, Salpetersyren eller
Qvælstofilterne, atmosphærisk Luft og Vanddamp i en saa
kraftig Vexelvirkning som muligt; vi lede dem derfor en
lang Vei igjennem Blykamrene, og ved Dampstraalerne til-
føre vi ikke alene det fornødne Vand og bidrage til en in-
derlig Blanding af Luftarterne, men give tillige Gjennem-
strømningen den fornødne Styrke og vedligeholde i Kam-
rene en passende Temperatur. Man regner for hvert 100 få
Svovl, der forbrændes, 200—220 & Vand i Form af Damp.
Med Hensyn til Salpetrets Anvendelse have vi allerede om-
talt, at en given Qvantitet af Salpetersyre ifølge Theorien
er tilstrækkelig til Iltning af en uendelig Mængde Svovl-
syrling, saa at Luften, der gaaer ud af Kamrene kun skulde
indeholde Qvælstof alene eller tillige et Overskud af atmo-
sphærisk Luft. Til et saadant ideelt Maal ere vi vel ikke
naaede, kun til en betydelig Reduction i Forbruget af Sal-
peter, som i Fabrikationens Barndom endog har været
20 pCt. af den anvendte Svovlmængde; men som man efter-
2*