Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

28 delen afsætte sig der, eller man undgaaer Indblandingen ved Brugen af Svovl. I nogle Fabriker renses Syren ved at fælde Arseniken som Svovlarsenik ved Svovlbrinte eller ved Svovlbarium. Udbyttet af Svovlsyre, der ifølge Theorien skulde være 306 S Svovlsyrehydrat af hvert 100 tt Svovl, var i Fabri- kationens Barndom ringe, muligviis kun halv saa stort som nu, men steg efterhaanden; ved Methoden med afbrudt for- brænding erholdtes vistnok ikke mere end i detHøieste omtrent 250 !tt Svovlsyre af 100 S Svovl, dog ved de store forbe- dringer, Fabrikationen i dette Aarhundreds har erholdt, er man kommen saavidt, at man ved en omhyggelig Drift næsten kan naae det theoretiske Udbytte, og noget over 300 maa sikkert ansees for det almindelige Resultat. Paa Grund af den store Anlægscapital, en Svovlsyre- fabrik fordrer, har man søgt deels at erstatte de kostbare Blykamre ved Kamre af andet Materiale, deels i det Hele at simplificere Svovlsyrefabrikationen, dog uden Held. Man har villet fabrikere Kamre af Steentøi, af vulcaniseret Gutta- percha, af en Blanding af ildfast Leer og Svovl o.s. v.: men intet af dem var brugbart eller at foretrække for Bly. Man har prøvet at fremstille Svovlsyren ved at lede Svovlsyrling og atmosphærisk Luft over Platinsvamp eller over enkelte Metalilter f. Ex. en Blanding af Kobberilte og Cliromilte. Persoz har foreslaaet at lede Svovlsyrling i stærk Salpetei- syre eller en Blanding af Salpetersyre og Saltsyre, og ved Hjælp af Luft og Vand atter at ilte de dannede Qvælstofilter. Me ingen af disse Methoder har kunnet trænge sig frem og blive fabrikmæssig benyttet; mod den sidste Methode stiller sig den store Vanskelighed for ikke at sige Umulig- hed at skaffe et Materiale, der kan modstaae saa stærke og forskjellige Syrers Indflydelse. Bedre Skjæbne synes heller ikke en anden Methode at have havt, nemlig ved Chlor, udviklet af Bruunsteen og Salt-