Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri
Forfatter: A.N. Ørsted
År: 1867
Forlag: Bianco Lunos Bogtrykkeri
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 48
UDK: 661.2 TB Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000106
Coneursafhandling ved Concurrencen om Docentposten i technisk Chemi ved den polytechniske Læreanstalt.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
33
Apparater ind i Cokestaarnene og kunde nu fuldstændigen
condenseres; dog maa den, hvis man vil vinde stærk Salt-
syre, først afkøles noget.
Det næste Skridt i Sodafabrikationen er Omdannelsen
af Glaubersaltet ved en Glødning med kulsuur Kalk og Kul
til kulsuurt Natron. Den chemiske Omsætning, som fore-
gaaer under denne Proces, er endnu ikke fuldstændigen
klaret. Dumas antog, at der dannedes et basisk Svovlcal-
cium, paa hvis Tungopløselighed i Vand Processen skulde
beroe. Omdannelsen kunde ifølge dette fremstilles paa føl-
gende Maade:
2NaOSO3 + 3 CaOCO2 +9 C
== 2 Na OCO2 + Ca O (CaS)2 + 10 CO
eller 3 NaOSO3 + ± CaO CC2 + 13 C
= 3NaOCO2 + CaO(CaS)3 + 14 CO.
Men Dannelsen af et basisk Svovlcalcium er dog ikke
en nødvendig Betingelse for Processen, da Svovlcalcium
(CaS) ligeledes er tungopløseligt i Vand, og af flere Grunde
antage mange Chemikere kun Dannelsen af denne sidste
Forbindelse.
Mængden af den kulsure Kalk og af Kullet varierer
endeel, Leblanc foreslog 100 Dele Glaubersalt, 100 Dele
kulsuur Kalk og 55 Dele Trækul. Det almindeligste For-
hold i England er 100 Dele Glaubersalt, 100 Dele kulsuur
Kalk og 75 Dele Steenkul. Blandingen af Substantserne i
Form af grovt Pulver underkastes en efterhaanden stigende
Hede i en Flammeovn; Massen bringes til at flyde og
gaaer endelig under Bear beiden med Jernragere over til at
blive deigagtig; Processen er fuldendt, naar Antallet af de
frembrydende smaa Flammer af brændende Kulilte aftager.
Den rages derpaa ud i smaa Vogne og støbes deri til fur-
kantede Blokke.
Denne Masse udsættes først for Luftens Indvirkning i
een å to Dage (undertiden længere) ikke alene for Afkø-
3