Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

38 f. Ex. den svovlundersyrlede Leerjord og Chromilte, der be- nyttes som Beitser i Kattuntrykkerierne. Til Sodafabrikationen anslaaer man, at der medgaaer Halvdelen eller Trefjerdedelen af al den Svovlsyre, der pro- duceres, og man kan danne sig et Begreb om denne stor- artede Industri deraf, at der i Storbritannien i 1852 forbrug- tes 275 Millioner Sb Kogsalt til Soda, og at Productionen i 1862 omtrent var fordoblet; til denne sidste udfordredes et Qvantum af over halvfemtehundrede Millioner S engelsk Svovlsyre. I en enkelt Fabrik, hos Tennant & Comp, ved Glasgow, forbruges ugentligt c. 1 Million Kogsalt. For- uden hvad England selv forbrugte, udførtes derfra i 1859 200 Millioner S Soda. Den kunstigt fabrikerede Soda har ved sin Billighed og ved den næsten ubegrændsede Mængde, hvori den kan produceres, efterhaanden idetmindste tildeels fortrængt saa- vel den naturlige Soda som den dyrere Potaske. Saaledes brugtes tidligere ofte ved Sæbekogningen først ved Kalilud at fremstille et fedtsuurt Kalisalt, og derpaa ved Udsaltningen med Kogsalt at omdanne det til et Natronsalt; denne Frem- gangsmaade er for største Delen ophørt, idet man strax danner et Natronsalt, og en stærk Natronlud eller en Kogsaltopløsning anvendes for at udskille Sæben. Kaliet bruges nu i Reglen kun til bløde Sæber. Sæbefabrikanterne tilberede som oftest endnu selv den nødvendige kaustiske Natronlud af en Opløsning af Soda og brændt Kalk; men de kunne nu, som vi ovenfor have seet, spare dette Arbeide og erholde den mere directe fremstillet og følgelig billigere fra Sodafabrikerne. Sæben bruges ikke alene i Industrien, men er en for vort Velvære nødvendig Artikel, saa at dens Priisbillighed bliver af stor Vigtighed; saalænge vi vare henviste til den naturligt forekommende og af Planteaske vundne Soda og Potaske, vilde den nu- værende uhyre Forbrug af Sæbe ikke have været mulig. Alene England og Skotland, som dog vistnok ikke staae høiest