Svovlsyrefabrikationens Udvikling i dette Aarhundrede
og dens Indflydelse paa den øvrige chemiske Industri

4 kommen til den rigtige Erkjendelse af, at deres Dannelse tværtimod bør undgaaes. Thi omend Krystallerne ved Vand kunne decomponeres under Udvikling af Qvælstoftveilte, bliver der i Opløsningen foruden Svovlsyren ogsaa Salpeter- syre, som altsaa baade unddrages Iltningsprocessen og er en skadelig Indblanding i Svovlsyren. Heldigviis kan man ved Anvendelsen af et større Qvantum Vand forhindre Kry- staldannelsen. Det er naturligt, at Fremstillingen af den rygende Svovlsyre paa Grund af dens Simpelhed ogsaa har været tidligst kjendt; allerede Geber i det 8de Aarhundi-ede an- tyder at have Kundskab derom, og senere omtales den af Albertus Magnus og Vincentius Bellovacensis i det 13de og af Basilius Valentinus i det 15de Aarhundrede; men dog først langt sildigere, nemlig i 1755, finde vi en Beskrivelse af dens fabrikmæssige Tilberedning i J. C. Brandts «chy- mischen Versuchen und Erfahrungen». Valentinus nævner Anvendelsen af Svovl og Salpeter til Fremstilling af Svovl- syre; men førend Slutningen af det 17de Aarhundrede synes det dog ikke, at man har brugt disse Stoffer, og Æren for Maaden at anvende dem hertil tilskriver man Lefevre og Lemery. Dr. Ward nævnes af Nogle som den, der har indført denne Fabrikation i England ; Andre nævner Cornelius Drebbel, men i saa Tilfælde maa det have været tidligere; thi han døde allerede 1732. Den tidligste Production af engelsk Svovlsyre kan kun have været af ringe Omfang, idet Svovlsyredannelsen, ifølge hvad man veed derom, foregik i Glasballons, som vel skulle have været store (de angives at have været af et Rumfang af henved 200 Potter), men dog ikke kunne taale Sammen- ligning med de colossale Rum, hvori den senere er foregaaet og endnu foregaaer. Efter Beretningen lagdes disse Ballons paa et langt Sandfad; der hældtes noget Vand i dem, og i deres