Aktiesellskabet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Kjøbenhavn 1846 1906
Dets Tilblivelse og Historie. Udgivet i Anledning af 60 Aars Dagen for Firmaet Baumgarten & Burmeisters Stiftelse den 20. Juli 1846

nævnte Forening bl. a. fremmet Udviklingen gennem Udstillinger, medens den sidstnævnte har gjort sig fortjent ved sit Arbejde for Næringsfriheden, der sluttelig, ved Lov af 1857, indførtes fra 1. Januar 1862. Af størst Betyd- ning for Maskinindustriens Udvikling blev dog, som ovenfor antydet, den i 1829 oprettede Polytekniske Læreanstalt«, men først langt senere sporede man dens store Resultater. I Trediverne, men særlig i Fyrrerne tog Udvik- lingen Fart, og af de Jærnstøberier og Maskinfabriker, som da opstod, næv- ner C. Nyrop: N.P.Allerup i Odense (1836), Jæmstøber D. Løwener (1837), Maskinfabrikant Stallknecht, Horsens 1840, Maskinfabrikant Baumgar- ten (1843), Klejnsmed F. W. Doberck (1846) og Maskinfabrikant J. G. A. Eickhoff (1848). Naturligvis stod Maskinfabrikatioiien ikke paa noget højt Trin, men der var tilvejebragt en Basis for Udviklingen. I Bergsøes Statistik fra 1847 med- deles saaledes, at »naar her er Brug for større og mere sammensalle Maski- ner, forskrives de næsten stedse fra de udenlandske Fabriker, som ved uaf- ladelig at beskæftige sig med Forfærdigelsen af visse Slags Maskiner, har faaet en Indsigt og Øvelse i al forfærdige samme, som næsten udelukker enhver Konkurrence; og i slige Tilfælde er der ved Plakat af 13. Marts 1844 aabnet Adgang til at erholde Maskiner af ny Opfindelse, som i industriel Henseende kunde være af særdeles Vigtighed for Undersaatterne i Almin- delighed, indførte uden Erlæggelse af Told.« Disse Forhold og den Omstændighed, at Transportomkostningerne for de grovere Maskiner var temmelig dyre, medførte, at Industrien særlig kastede sig over den Slags Arbejder. Bergsøe udtaler derfor Ønsket om, al Maskinfabrikationen maa naa en højere Udvikling, særlig for Reparations- arbejdets Skyld, der »vel nu for Tiden udføres her i Landet, men hyppigt ikke uden at der er en Del Vanskeligheder at overvinde.« Som det betydeligste Maskinværksted i Danmark nævner han Frederiks- værk, endvidere Ankersmed Caspersens Etablissement for Forfærdigelsen af Kellinger, Jærnstøbegods, Maskiner og groft Jærnarbejde — i 1844 leve- rede det med 40 Svende og 20 Lærlinge 3000 Centner Kettinger og200 Cent- ner Støbegods — samt Metalstøber Gamsts tidligere nævnte Virksomhed, der i Aaret 1844 beskæftigede 30 Arbejdere og paa Bestilling udførte alle Slags grove og svære Genstande af Metal. I Forbindelse med disse anfører Bergsøe alene H. Baumgarten, hvis ny- oprettede Virksomhed ban siger er i god Udvikling. Udviklingen gik den naturlige Vej; først den rent empiriske Sølvalder, 17 3