Aktiesellskabet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Kjøbenhavn 1846 1906
Dets Tilblivelse og Historie. Udgivet i Anledning af 60 Aars Dagen for Firmaet Baumgarten & Burmeisters Stiftelse den 20. Juli 1846

først, naar dette var skel, Skøde paa Grundene, 12 Aars Frihed for borger- lig Skat og Tynge og 7 Aars Frihed for al Udførselstold. Del første Skøde udstedtes allerede 1622 til Kjøbenhavns rige Borgmester MikkelWibe, der byggede paa Hjørnet af St. Annagade og Strandgade. Det gik imidlertid de Heste Sieder meget langsoml med Opfyldningen og Bebyggelsen, og et ud- mærket Indblik i, hvorvidt man var naaet i 1635 i saa Henseende, har Dr. O. Nielsen Fortjenesten af at have fremdraget ved en Syn s forretning af 27. Juli 1635. Thi heri nævnes alle daværende Ihændehavere af Grundene i en vis systematisk Orden fra den ene Side af Gaderne til den anden med Angivelse af, hvorvidt Grunden var opfyldt eller bebygget. For samme Grunde nævnes her hyppigt baadeen tidligere Ejer (der synes al have været den, der først har tegnel sig for Grunden) og derefter den daværende Ihænde- haver, men da de ældste kendte Planer med Angivelse af Grundene og deres Indehavere ikke paa langt nær var saa gamle, kunde kun Beliggenheden af visse Grunde, der var godt stedfæstede som Hjørnegrunde og paa anden Maade kendtes, med Sikkerhed fastslaas. Saa meget mere Interesse maatte del frembyde, at der for nogle Aar siden i Havnevæsenets Arkiv mellem nogle yngre Kort blev fundet en aabenbart, om end udateret, saa dog fra Christian IV’s Tid stammende Plan, paa hvilken de enkelte Grundstykker viste sig at være forsynede med Navne, som helt igennem faldt sammen med de i Synsforretningen af 1635 nævnte ældste og delvis allerede den- gang af yngre afløste Indehavere af Grundene. Da det derhos i et Foredrag Aar 1900 i det kgl. nordiske Oldskriftsselskab ogsaa nærmere blev paavist, at flere af disse Navne tilhørte Personer, der var døde længe før 1635, ja saa tidligt som 1624 (Mikkel Wibe), 1623 (Sivert Beck), 1622 (Iver Poulsen) og endog 1619 (Claus Condewin), kan man sikkert gaa ud fra her at finde gengivet den ældste Grundfordeling i Christianshavn, og rimeligvis en om- trent samtidig Kopi af det store Kort, hvor Kongen førend Anlægets Udfø- relse lod Liebhaverne til Grundene tegne sig for disse. Navnelisten over dem, der fik anvist Grunde, og navnlig de Grunde, der vendte ud til Strandgaden, vil afgive et oplysende Vidnesbyrd om Christian IV s Interesse for Byens Bebyggelse, Handel og Skibsfart. Dels var del me- get formuende Adelsmænd og Godsejere, som f. Eks. i Strandgaden paa begge Sider af Torvegade, Anders Bille til Rosendal og Statholder Frantz Rantzau, der kunde tænkes at opsætte nogle særligt smukke Købstadbyg- ninger lige ved Byens Indgang (Strandgade laa jo den Gang ved Stranden, før Fortouget voksede ud og bebyggedes), dels var det navnlig og mest ud 21