Aktiesellskabet Burmeister & Wain's Maskin- og Skibsbyggeri Kjøbenhavn 1846 1906
Dets Tilblivelse og Historie. Udgivet i Anledning af 60 Aars Dagen for Firmaet Baumgarten & Burmeisters Stiftelse den 20. Juli 1846

År: 1906

UDK: 061.5(489) Bur

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 118 Forrige Næste
Kjøbenliavn med Christianshavn omkring Aar 1700. Efter et Broderi paa Rosenborg. Strækningen fra Kvintus til Baadsmandsstræde var endnu paa dette Tidspunkt aabentVand, men Anlæget af Nyholm fulgte hurtig efter, saa- ledes at det første Orlogsskib, som byggedes dér, i 1692 kunde løbe af Sta- belen. Del var forøvrigt det berømte »Danebrog«, med hvilket Iver Hvit- feldt den 4. Oktober 1710 sprang i Luften i Kogebugt. Allerede i 1695 lægges Grunden til Motzmanns Plads— eller, som den senere kom til al hedde, Christiansholm — idel Kaptejn Motzmann fik Til- ladelse til at opfylde et bestemt Areal og herpaa indrette en Kølhalings- plads. Han manglede imidlertid Midler (il al gennemføre Opfyldningen, der først fuldførtes i Christian VTs Tid. -»Gamle Laboratorium«, del Areal, som nu indtages al Burmeister & Wain’s Maskinværksteder, og om hvilket Arkivsekretær Grove foran har fortalt, finder vi paa Kortet i den hvide firkantede Grund nærmest Enh jør- nings Bastionen. Af el paa Rosenborg opbevaret Broderi Ira 1702, der viser Kjøbenhavn sei Ira Søsiden, faar man el ganske troværdigt Billede af Christianshavn, saaledes som den log sig ud omkring Aar 1700. Man ser Nyholm og Flaa- dens Leje, Christian V’s smalle Fæstningsværk, der omslutter den rumme- lige Havn, Frelsers Kirke med et i Christian V s lid projekteret Spir, der aldrig blev bygget, Christiansholms Kanal og Motzmanns Plads, hvis an- seelige Magasin og høje Kran dog kun blev til skønne Fremtidsperspekliver. Af Christianshavns tre vigtigste Havne: Asiatisk Plads, Dokken og Holms Plads kan vi allerede paa delle Tidspunkt drage Konturerne. Nord for Knip- pelsbro finder vi nogle Smaahavne, Syd for Broen den gamle »Grønne- 37