Betænkning Afgiven Af Statsbaneudvalget Af 1911

149 altsaa for mandlige Medlemmer under det halve af Antallet af Sygedage for samtlige Stats- ban et jenestemænd og for kvindelige Medlemmer endnu mindre, medens Antallet af Syge- dage for kvindeligt ugift Statsbanepersonale er større end Gennemsnittet af Syge- dage for det hele Statsbanepersonale, altsaa formentlig større end Antallet af Sygedage for Mændene. Til yderligere Belysning af Forholdene har Udvalget fra forskellige Privatbaner indhentet de som Bilag 67— 70 aftrykte Fortegnelser, indeholdende Oversigter over Bilag 67-70. Antallet af Sygedage i Løbet af et Aar for Personalet ved de paagældende Baner. Disse Oversigter vise, at Sygeligheden blandt vedkommende Personale idet hele har været be- tydelig mindre end blandt Statsbanepersonalet i det Aar, for hvilket Oplysninger foreligge. For gift kvindeligt Personale ved Statsbanerne er Antallet af Sygedage i Løbet af vedkommende Aar gennemsnitlig ca. 40. Af den som Bilag 71 aftrykte Skri- Bilag 71. velse af 3. April 1913 fra Generaldirektionen for Statsbanerne fremgaar, at den med- delte Statistik vedrørende kvindeligt Personale kun omfatter Kvinder, der ere an- satte paa Kontorer og Stationer, medens tilsvarende Oplysninger ikke kunne gives med Hensyn til Ledvogtersker som Følge af, at disse ikke ere fast ansatte. I nysnævnte Skri- velse (Bilag 71) oplyses endvidere, at 4 af de paa Kontorer ansatte gifte Kvinder i 1911 —12 have været sygemeldte paa Grund af Barsel, og at det gennemsnitlige Antal Syge- dage i nævnte Finansaar for disse 4 har været lOB/f. De saaledes foreliggende Oplysninger giver Udvalget Anledning til at henstille til Overvejelse, om det i det Hele vil være forsvarligt for Fremtiden at tillade gifte Kvin- der at opnaa Stillinger af den omhandlede Art ved Statsbanerne eller ugifte Kvinder at forblive i saadanne efter indgaaet Ægteskab. Den fremkomne Fortegnelse over Antallet af Sygedage for Medlemmer af Stats- banepersonalets Sygekasser (Bilag 65) viser, at Sygedagenes Antal er mindst blandt de dag- og timelønnede, hvis Indtægter i Sygdomstilfælde forringes en Del (jfr. Underbilaget til nedennævnte Bilag 74). Antallet er ligeledes mindre for det kørende Personale, som i Sygdomstilfælde mister Kørepengene, end for det faste maanedslønnede Personale, hvis Indtægt er upaavirket af Fraværelse fra Tjenesten. Disse Oplysninger foranlediger Udvalget til at henstille til Overvejelse, om det ikke vilde være rigtigt, at der fastsloges Bestemmelser, hvorefter alle de paagældende til Statstjeneste antagne under Sygdoms- forfald led et Afdrag i deres sædvanlige Løn. Udvalget indser vel, at saadanne Bestem- melser ikke bør træftes for Tjenestemænd og til Arbejde antagne ved Statsbanerne, naar tilsvarende Bestemmelser ikke samtidig træffes for alle andre, der virke i Statens Tje- neste, og Spørgsmaalet henstilles derfor til en mere almindelig Overvejelse. Nogen For- bedring paa det nævnte Omraade vil efter Udvalgets Formening allerede kunne opnaas derved, at Sygekassens Interessenter selv faa Ansvaret for Kassens Økonomi, særlig naar Statens Tilskud til Kassen samtidig fikseres, saa at der ikke længere bliver Tale om, at Staten ekstraordinært dækker Underbalance i Kassen. Naar der indrømmes Sygekassen Selvstyre, bør Kassen ogsaa selv udrede Ud- gifterne til Bestridelse af sammes Kontorforretninger, hvilke Udgifter nu afholdes af Stats- banerne. Derimod vilde man anse det for rigtigt, at de Sygekassen vedrørende Kasserer- forretninger vederlagsfrit bestrides af Statsbanerne, og at disse oppebære Sygekassens Indtægter og opbevare dens Beholdninger, saa længe Staten yder Tilskud til Sygekassen. Under samme Vilkaar bør Statsbanernes Styrelse beskikke en af Kassens Revisorer. Dennes Virksomhed bør ikke indskrænkes til en Talrevision; men det bør paahvile den nævnte Revisor at øve en kritisk Kontrol med hele Sygekassens Ledelse og Økonomi, for at Staten herigennem kan opnaa nøje Indseende med Virksomheden og særlig med Hensyn til Dispositionen over de Sygekassen af Staten ydede Tilskud.