Mosernes Udnyttelse

Forfatter: M. Ib Nyeboe

År: 1906

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

UDK: 662.64 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000233

Emne: Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 5 hæfte

Prisbelønnet af den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 83 Forrige Næste
11 g e s en ganske særlig Opmærksomhed paa Grund af dets store Produktionsevne. Her, hvor Talen er om at udnytte Moserne til Stordrift, er det af allerstørste Betydning, saavel for Producent som for Konsument, først og fremmest at kunne faa Tørven fremstillet. Udgifterne kommer i anden Række og spiller, hvad der senere vil blive paavist, en langt mindre Rolle, end man skulde tro. Arbejdssæsonen i en Mose er kun 3 å 4 Maane- der — 100 Arbejdsdage plejer man at regne som me- get —, det gælder derfor om at udnytte Tiden og at fremstille mest muligt ved mindst muligt Mand- skab, da selv en nok saa kort Strejke i Forbindelse med daarligt Vejr kan blive skæbnesvanger for Værkets Drift. Det er derfor næppe for meget sagt, at Spørgs- maalet om Mosernes Udnyttelse i industriel Hen- seende er naaet et langt Skridt frem ved den af Oltmann Strenge konstruerede Tørvemaskine. Forinden den nærmere beskrives, skal det dog bemærkes, at den endnu næppe har naaet sin ende- lige Form; der findes Detailler i den, som paaviselig kunde være simplere, og der findes svage Punkter, som kun vil kunne ændres gennem Erfaring; men Maskinen arbejder og præsterer allerede nu et saa forbavsende Arbejde, at man tør se bort fra dens Mangler. Maskinen, der er vist paa Fig. 1—5 bestaar af 3 Dele: en Gravemaskine, et Ælteværk samt et Spredeapparat, der automatisk anbringer den æl- tede Tørvemasse paa Læggepladsen. Gravemaski- nens Skovle afskræller Tørvejorden i Strimler fra neden og opefter, som det fremgaar af Fig. 4; her-