Mosernes Udnyttelse

29 massens kemisk bundne Vand delvis fjærnes, men ogsaa ved at andre for Forbrændingen værdi- løse Stoffer (Kvælstof o. s. v.) skaffes bort. Tørv og Tørvekul forholder sig altsaa til hin- anden som Træ til Trækul, eller som Kul til Kokes. Her, hvor Talen er om Tørvens Anvendelighed i industriel Henseende i eller ved Moserne, har Tørvekul ingen direkte Betydning, men lykkes det at løse „Tørvespørgsmaalet“ — nemlig at fremstille Tørvekul, der kan konkurrere med Stenkul, (i Pris) selv paa store Afstande fra Moserne — saa redu- ceres Betydningen af Anvendelsen paa Mosen; der- for bør der oplyses, hvor langt man er naaet. Det skal straks bemærkes, at „Spørgsmaalet“ stadig staar aabent. Ad mekanisk Vej løses Spørgsmaalet ikke — det tør anses for givet — altsaa hverken ved Pres- ning, Centrifugering eller lignende. Det er især Amerikanerne, der har prøvet at presse Vandet ud af Tørvemassen i Forbindelse med Skæremaskiner og Valseværker, som havde til Hensigt at overskære Fibrene og saaledes skaffe Vandet Afløb. Man naaede kun til at reducere Fugtigheden fra c. 85 % (i Tørvejorden) til c. 60 %, hvilket en jævn god Vind vilde kunne besørge paa en Dag. Ad elektrisk Vej forsøgte allerede i 80’erne Grev Schwerin fra Pommern at løse Spørgsmaalet. Hans Fremgangsmaade var først at presse Tørven mellem Jærnplader og derefter lade en elektrisk Strøm (Ligestrøm), der tillededes gennem Jærn- pladerne, gaa gennem Massen, derefter igen Pres- ning og saaledes fremdeles, til Produktet var, som