Mosernes Udnyttelse

31 V.E. Sammenligner man Rumfanget af Tørvekul og Stenkul for samme Varmemængde, viser det sig, at Tørvekullene fylder mindst. Forsøgene er endnu ikke afsluttede. I Afsnittet om Tørvetilvirkning kunde man have omtalt en nærliggende Maade at skaffe tørre Tørv paa, nemlig at brænde en Del af Tørvene og derved frembringe Varme til Tørring af Resten. Her skal i Korthed beskrives en Fremgangs- maade, hvorefter man, ved at brænde Størstedelen af de færdige Tørv, vinder som Hovedprodukt høj- spændt Damp af det i den vaade Tørvemasse inde- holdte Vand. Nytteeffekten af det hele Anlæg er selvfølgelig- langt større, end hvor man simpelthen tørrer ved Varme og lader den udviklede Damp gaa til Spilde; efter Sigende skal den maaske endog være større end ved Overgangen: Tørvemasse—Gas. Varme- forbruget til Frembringelse af højspændt Damp er jo ikke væsentlig større, end hvad der udkræves til fri Fordampning. Tørvemassen opslemmes paa Mosen og ledes gennem Kanaler til Kraftanlæget, hvor den med et Vandindhold af 80—90 % ved A føres ind i Tørre- kedlens Forvarmer (se Fig. 8), hvor den passerer gennem et Spiralrør, og derefter ved en roterende Snegl føres til højre gennem Tørrekedlen, indtil den gennem et Rør K falder ned i et vandret Rør R. I dette Rør bevæges Massen til venstre af en anden Snegl, og gaar derfra i tørret pulverförmig' Tilstand ud i Briketpressen, hvorfra den afleveres i Form af Briketter, som anvendes til Fyring under