Mosernes Udnyttelse

Forfatter: M. Ib Nyeboe

År: 1906

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

UDK: 662.64 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000233

Emne: Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 5 hæfte

Prisbelønnet af den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 83 Forrige Næste
42 Fyrstedets Nyttevirkning (Virknings- grad), der, som før nævnt er Forholdet mellem nyt- tiggjort og anvendt Energi, kan kun fastsættes ved Forsøg og Beregning, idet man gaar ud fra, at Tør- vens kemiske Sammensætning kendes. Lad os eksempelvis forudsætte, at man anvender den i Tabel 2 angivne Maskintørv med følgende Sammensætning: Kulstof.................... 48,0 Brint ...................... 1,6 Bundet Vand................ 30,4 Fugtighed.................. 18,0 Aske........................ 2,0 100,0 Vi har da, at 1 Kg. Tørv giver: Fra Kulstoffet. 0,48x8080 = 3878 Varmeenheder Fra Brinten .. 0,016x34462 = 551 Ialt: 4429 Varmeenheder og da den indeholder 30,4+18,0 = 48,4 % Vand, til hvis Fordampning der medgaar 0,484 x 652 = 316 Varmeenheder (idet Røgtemperaturen antages at være ca. 150°), bliver der et Overskud af 4113 Varmeenheder. Forudsætter vi nu, at Forsøget viser, at man kan fordampe 4 Kg. Vand med et Kg. Tørv, og er den til Vandets Fordampning nødvendige Varme f. Eks. 625 V. E. pr. Kg. (beroende paa Kedeltryk og Fødevandstemperatur), saa vil Nyttevirkningen være Forholdet mellem den udnyttede Energi, det vil sige 4x625 = 2500 V. E. og den anvendte (4113 V. E.) eller c. 61 %.