Mosernes Udnyttelse
Forfatter: M. Ib Nyeboe
År: 1906
Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel
Sted: København
UDK: 662.64 Sm.
DOI: 10.48563/dtu-0000233
Prisbelønnet af den Tekniske Forening
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
6
Den sidstnævnte Produktion, i Mill. Tørv paa
c. 0,5 Kg. pr. Stk. pr. Mand, altsaa 500 Tons å 1000
Kg. pr. Aar, er alt, hvad man kan vente og for-
lange, selv hvor der er Tale om en meget stor og
hurtig Udnyttelse af en Mose. Naar der dog maa
ses bort fra denne Produktionsmaade, beror dette
særligt paa, at kun faa Moser egner sig til Maskin-
skæring, da de Fordringer, der betinger denne, kun
tilfredsstilles af ganske enkelte Moser. Desuden
er Maskinerne ret vanskelige at betjene, og Tørvens
Fordeling paa Læggepladsen er omstændelig.
Endnu simplere at fremstille end Skæretørv er,
hvad man kunde kalde „P 1 ø j e t ø r v“ ; disse har
som Handelsvare ingen Betydning; men her, hvor
Brændslet skal bruges paa Stedet, kan Maaden faa
stor Værdi for de Moser, der egner sig dertil. Me-
toden anvendtes allerede i 1856 af Exter.
Fremgangsmaaden er den, at man oppløjer
Overfladen med en Plov, der i denne Forbindelse
kan tænkes dreven ved Elektricitet. Den oppløjede
Tørvejord udsættes i nogle Dage for Solens og Vin-
dens Paavirkning, hvorefter den vendes enten ved
Haandkraft eller ved Harver, derefter køres den
ved et flytteligt Spor til Fabrikken.
I de sidste Aar er Metoden kommen i Brug
igen, navnlig i Østrig, men de første Forsøg, der er
gjort dermed, er ikke bleven kronede med Held,
da Vejrligets Indflydelse paa den opharvede Masse
— man brugte her kun Harver, ikke Plov — gjorde
det umuligt at faa den nogenlunde tør. Grunden
til, at man ikke pløjede, var den, at Mosen var for
vaad. Men hvis man har en Mose, der er nogen-
lunde vel afvandet, er det ikke let at se, hvorfor