Mosernes Udnyttelse

Forfatter: M. Ib Nyeboe

År: 1906

Forlag: Vilhelm Priors Kgl. Hofboghandel

Sted: København

UDK: 662.64 Sm.

DOI: 10.48563/dtu-0000233

Emne: Særtryk af Den Tekniske Forenings Tidsskrift, 30. Aargang, 5 hæfte

Prisbelønnet af den Tekniske Forening

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 83 Forrige Næste
6 Den sidstnævnte Produktion, i Mill. Tørv paa c. 0,5 Kg. pr. Stk. pr. Mand, altsaa 500 Tons å 1000 Kg. pr. Aar, er alt, hvad man kan vente og for- lange, selv hvor der er Tale om en meget stor og hurtig Udnyttelse af en Mose. Naar der dog maa ses bort fra denne Produktionsmaade, beror dette særligt paa, at kun faa Moser egner sig til Maskin- skæring, da de Fordringer, der betinger denne, kun tilfredsstilles af ganske enkelte Moser. Desuden er Maskinerne ret vanskelige at betjene, og Tørvens Fordeling paa Læggepladsen er omstændelig. Endnu simplere at fremstille end Skæretørv er, hvad man kunde kalde „P 1 ø j e t ø r v“ ; disse har som Handelsvare ingen Betydning; men her, hvor Brændslet skal bruges paa Stedet, kan Maaden faa stor Værdi for de Moser, der egner sig dertil. Me- toden anvendtes allerede i 1856 af Exter. Fremgangsmaaden er den, at man oppløjer Overfladen med en Plov, der i denne Forbindelse kan tænkes dreven ved Elektricitet. Den oppløjede Tørvejord udsættes i nogle Dage for Solens og Vin- dens Paavirkning, hvorefter den vendes enten ved Haandkraft eller ved Harver, derefter køres den ved et flytteligt Spor til Fabrikken. I de sidste Aar er Metoden kommen i Brug igen, navnlig i Østrig, men de første Forsøg, der er gjort dermed, er ikke bleven kronede med Held, da Vejrligets Indflydelse paa den opharvede Masse — man brugte her kun Harver, ikke Plov — gjorde det umuligt at faa den nogenlunde tør. Grunden til, at man ikke pløjede, var den, at Mosen var for vaad. Men hvis man har en Mose, der er nogen- lunde vel afvandet, er det ikke let at se, hvorfor