Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I SKIBSFART OG HANDEL FRA 1865 109
Købeevnen derfor ringe, og Importen fra de vest- og sydeuropæiske
Havne til Østersøen af Industriprodukter, Vin og Sydfrugter aftog
derfor i en ligefrem foruroligende Grad. Det var dog altid under disse
Omstændigheder en Trøst, at Sortehavs-Farten alt var opgiven som
simpel Følge af den nye Cabotage-Lov, der samme Aar traadte i Kraft,
og hvorefter Sejlads fra russiske Østersø-Havne til russiske Sortehavs-
Havne — paa en med hidtidig folkeretlig Opfattelse uforenelig Maade,
bemærker Jul. Schovelin med Rette — erklæredes for Kystfart og
altsaa forbeholdtes det russiske Flag.
I Januar indkøbtes »Det jyske Dampskibsselskabs syv Skibe
(»Adolph Andersen«, »Frejr«, »Hengest«, »Jyden«, »Octa«, »Orrik« og
»Tyr«) med tilsammen 3,709 Brutto-Reg.-Tons, hvorpaa det nævnte
Selskab — i sin Tid en Sammenslutning af »Det jysk-engelske« og
»Randers Dampskibs-Selskab« — likviderede og opløstes. Købe-
summen sattes til 865,000 Kr. og erlagdes i Aktier i det Forenede til
Pari.
Der emitteredes for øvrigt af det Forenede i Henhold til General-
forsamlings-Beslutning af 17. September 1898 2 Mill. Kr. i Litra
C-Aktier (i tysk og dansk Mønt og i hægge Sprog), som dog først frem-
kom i 1901 sammen med 3 Mill. Kr. ældre opkøbte Aktier og over-
toges af tyske Bankhuse til Afsætning, hvorfor ogsaa siden da deres
Kurs regelmæssigt noteredes paa Berliner- og Hamborger-Børserne.
Anledningen til den sidstnævnte to Millioners Aktieudvidelse var
Bestillingen af to nye Skibe, »I. C. la Cour« til Esbjærg—Parkestone-
Ruten, som blev færdig 1901, og »Oscar II«, som blev færdig 1902.
Det vil være af Interesse endnu oversigtsmæssig at belyse vor hele
Omsætning med Landbrugsprodukter fra Tiden efter den sidste sles-
vigske Krig op til Aarhundredskiftet.
Som det allerede har været nævnt, var det saa langt fra, at Dan-
mark sattes i Knæ ved Begivenhederne i 1864. Man fristes snarere
til at sige, at Modgangen udviklede vore økonomiske Kræfter, gjorde
dem spændstigere og fremkaldte nyt Initiativ. Og de følgende Tiaar
skabte helt nye økonomiske Vilkaar. Endnu højt op i Firserne var
vi et korneksporterende Land, saaledes at vi udførte mere Korn end