Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

i20 JOHANNES HOECK I ude af Stand til at besørge Emigrant-Trafikken fra Østersøen. En større Del af den russiske og polske Udvandring tilfaldt derfor det Forenedes Amerika-Linie. Dette gik godt, saalænge det nord- atlantiske Forbund gennem Hamborg-Amerika-Linien vedligeholdt sin nye Konkurrence-Fart med Cunard, og altsaa tog sin Del af Emi- grant-Strømmen fra det Forenedes Interesse Sfære. Men fra den i. November inddroges denne Linie som et Offer paa Fredens Alter, og den nye Overenskomst udelukkede igen Fastlands-Selskaberne fra at tage Emigranter direkte fra det skandinavisk-baltiske Omraade, som er forbeholdt de engelske Linier. Da derefter Hamborg-Amerika- Linien forgæves havde stillet Fordring til det Forenede Dampskibs- selskab om øjeblikkelig Takstforhøjelse paa Libau-Ruten, bebudede den i de sidste Dage af November at ville aabne en ny Fart med sine Skibe mellem Stettin og Vestnorge over Gøteborg og Christiania for derved at skabe en ny Tilførselslinie til sine transatlantiske Ruter. Det Forenede havde, som tidligere omtalt, lige fra Slutningen af Tresserne befaret Ruterne Stettin—Vestnorge og København—Øst- norge, fra 1870 tillige anløbende Gøteborg. I 1882—88 overlodes Besejlingen af Vestnorge til det Adolph’ske Rederi, men allerede fra 1881 havde Selskabet optaget Farten Stettin—København—Gøte- borg—Christiania og vice versa som fast Rute. Man sejlede med Sild, Træmasse og Tran den ene Vej, med Korn, Mel, Sukker, Cement, Kolonial- og Isenkramvarer den anden. Det var derfor en meget di- rekte Konkurrence, Hamborgerne truede med, og snart efter stilledes desuden en Rute Libau—Antwerpen i Udsigt. I København rejste der sig imidlertid en stærk Bevægelse med Grosserer-Societetets Komite som Fører, til Støtte for Landets største Dampskibsselskab, — da der pludselig viste sig Forhandlingsvillighed fra tysk Side. Inden Aaret var gaaet til Ende, var Konkurrence-Faren fjernet, og der var endog sluttet en Overenskomst paa 5 Aar om Sam- arbejde mellem de to Rederier med Hensyn til Godstrafikken fra Stettin til de nordamerikanske Østkysthavne og desuden truffet foreløbige Aftaler om ensartede Rater for den østgaaende Trafik mellem Nord- amerika og Østersøen. Og samtidig lykkedes det at faa en lignende