Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

122 JOHANNES HOECK fem-aarig Ordning af Forholdet til »Vereinigte Bugsier- u. Fracht- schiffahrts-Gesellschaft«. I Løbet af 1905 skete der de Ændringer inden for Selskabets Le- delse, at Værftsingeniør, Premierløjtnant i Flaaden, 77. Høst i Juli Maaned indtraadte i Direktionen, hvorimod Selskabets administrerende Direktør, Konsul Jacob Brandt i August forlod Selskabets Tjeneste. Fragtmarkedet begyndte endelig efter mange Aars Træghed og Flovhed at rette noget paa sig. I Efteraaret 1905 kunde de Forenede Stater paa ny forsyne den gamle Verden med Varer i stor Udstræk- ning, især dog Majs, Hvede og Bomuld. Nordamerika indtog atter Førerstillingen i Kornhandelen. Selskabets Aktiekapital udvidedes i 1906 med 7 Mill. Kr. til 25 Mill. Kr., og dets Flaade forøgedes med den smukke Passagerdamper »C. F. Tietgen«, der tidligere havde gaaet i Fart mellem Rotterdam og New York, samt med Dampskibene »Kong Haakon« og »Dronning Maud«, specielt beregnet paa at indtræde i Som- merfarten paa Stettin—København—Christiania-Ruten. Den gamle saakaldte Levantlinie, der begyndte i Østersøen og efter forskellige Anløb under Vejs endte i Piræus, Smyrna, Saloniki og Konstanti- nopel, blev atter kaldt til Live, og der blev aabnet regelmæssig Fart mellem Riga og Rouen samt etableret maanedlig Sejlads mellem Phila- delphia og København og Østersøen. Efter Trængselsaarene 1902, 1903 og 1904 var det øjensynligt, at Selskabet nu var kommet ind i en Opgangsperiode, hvor Vejen, om den end var lang og trang, dog førte fremad. Oven paa de tre nævnte Aar, da Selskabet intet Udbytte havde været i Stand til at give, fulgte 1905 med en Dividende paa 3V2 %> et Resultat, der for saa vidt var bemærkelsesværdigt, som Konjunkturerne ved Aarets Begyndelse ikke gav nogen Anelse om, at Fragtmarkedet vilde rette sig betydeligt. Den Bedring, der, saaledes som beskrevet, viste sig i sidste Halvdel af 1905, fortsattes imidlertid i 1906, og ved Regnskabsaarets Slutning var Selskabet i Stand til at udbetale 5% til Aktionærerne, foruden at der foretoges ikke ubetydelige Afskrivninger paa den Konto for »Ruteetablering og ekstraordinær Afskrivning«, som det havde været nødvendigt at oprette i 1905, og som beløb sig til henved 4 Mill. Kr. Med en saadan Lænke om Benet var det en Nødvendighed for Sei-