Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

Ia8 JOHANNES HOECK I Ruter til Boston med Afgang ca. hver tredie Uge, maanedlige Afsej- linger til Philadelphia og Baltimore, og last not least den regelmæs- sige og hyppige Forbindelse til New York med de store hurtiggaaende Baade. Den voldsomme Mængde Gods, som igennem disse Kilder flød ind til Selskabet for over København at distribueres videre til Skan- dinavien og Østersøen, i Forbindelse med den forøgede europæiske Trafik kendetegnedes ved en ikke længe kendt Travlhed inden for Sel- skabet. Alle Ruter viste Fremgang — enkelte endda betydelig — og ved Aarets Udgang udbetaltes 6% til Aktionærerne. Samtidig paa- begyndtes en længe tiltrængt Konsolideringspolitik, og der henlagdes derfor — efter at de ordinære Afskrivninger var foretaget — halv- anden Mill. Kr. til et Reservefond. Med et saadant, stadig voksende Fond i Ryggen, kunde Selskabet, belært af tidligere sørgelige Erfa- ringer, med tryg og rolig Samvittighed gaa Fremtiden i Møde, parat til at bære Skæbnens Tilskikkelser. Aktiekapitalen, som i Forvejen var 25 Mill. Kr., udvidedes til 30 Mill, og med den nye Kapital i Lom- men var Selskabet dermed fuldt rustet til at følge med Udviklingen. Vi er nu kommet til det for saa vidt bemærkelsesværdige Tids- punkt, da den danske Regering, fra den 1. April 1912, opsagde den Subvention, som den i næsten femogtyve Aar havde ydet Selskabets Landbrugseksportruter. Det er klart, at dette Skridt føltes som meget ubehageligt for det Forenede Dampskibsselskab, der hævdede, at man i alle andre Lande havde set og endnu ser, hvorledes Regeringerne ad Subventionens Vej støttede de nationale Dampskibslinier og hjalp dem til at hævde sig, men i det Land, som havde sluttet Pagt med Søen, og hvis Skibsfart netop havde gennemgaaet en Krise, som den daar- lig nok var kommet ud over, slettede Regeringen den eneste virkelige Understøttelse, som var givet til en Linie, som, uden at sige for meget, i første Række havde været med til at skabe Landet dets eneste virke- lige Eksport, en Eksport, som i øvrigt alle Danske satte en Ære i, og som i ikke ringe Grad havde skabt Danmark et Navn i Udlandet. Fra at befordre en samlet Eksport med Landbrugseksportbaadene af ca. 123,000 Tons ved Aarhundredets Begyndelse var man i 1911 kommet op til det dobbelte Tal, da Subventionen bortfaldt. Denne