Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

132 JOHANNES HOECK I den sidste Del af 1913 var i vitterlig Nedgang, blev dette dog ikke straks føleligt for D. F. D. S. Var Indtægterne end stigende paa alle Ruter, fulgte Udgifterne dog troligt efter, f. Eks. fra 24 Mill, i 1911 til henholdsvis 27 og 30 Mill. Kr. i 1912 og 1913; Lønninger, Proviant, Arbejdspenge etc. var i støt Bevægelse opefter, og en Kulstrejke i England i Foraaret 1912 bidrog væsentlig til at drive Udgiftsposten for Kul kraftigt i Vejret. Paa den anden Side kan det ikke nægtes, at Rederierne, takket være de løn- nende Fragter, var i Stand til at bære de forøgede Udgifter og endda give pæne Overskud. Den formindskede Nyproduktion af Skibe i Aarene 1908—1910 kom nu ogsaa til gode, idet den tilstedeværende Tonnage blev stærkt efterspurgt, og de stadige Balkankrige foraarsa- gede ogsaa, at der lagdes Beslag paa en Del af Verdenstonnagen, hoved- sagelig til Kultransporter, hvorved Raterne ogsaa paa andre Verdens- kanter blev drevet i Vejret. Af Selskabets større Ruter drog naturligvis særlig Amerikafarten Fordel af de gode Konjunkturer, og de indsejlede Beløb viste betydelig Fremgang fra de foregaaende Aar. Lettelserne ved den nye ameri- kanske Toldlovgivning, som traadte i Kraft i Efteraaret 1913, efter at det demokratiske Parti havde faaet Flertal i Kongressen, forøgede Importen til Amerika af mange Artikler, og for Danmarks Vedkom- mende aabnede der sig store Afsætningsmuligheder for en Artikel som Hvidkaal. For den amerikanske Passagerfarts Vedkommende stil- lede Forholdene — om end disse intet havde med Fragtkonjunkturerne at gøre — sig ogsaa ganske gunstigt. Fra at befordre ca. 7,000 Pas- sagerer aarligt, som Tilfældet var, da Ruten blev overtaget i 1898, var man nu kommet op paa gennemsnitligt 32,000 Passagerer. Som et Eksempel paa Væksten af D. F. D. S/s samlede Amerikafart kan an- føres, at der i 1913 udførtes i alt 71 Rejser til Amerika, hvilket giver en gennemsnitlig Afgang hver femte Dag. Mod Slutningen af Aaret 1913, blev, som allerede tidligere nævnt, Selskabets Flaade bl. a. forøget med de to til Amerikafarten byggede Skibe, nemlig Fragtskibet »California« og Passagerskibet »Frederik VIII«. Foruden at være Selskabets første Motorskib var »California« tillige dets største Lastbaad med en Dødvægtskapacitet paa over 8,000 Tons