Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mo JOHANNES HOECK I
Den Betydning, som Selskabet har for Danmarks Handelssam-
kvem med Udlandet, derigennem at Varer fra de fjerneste Pladser
i det østlige Middelhav eller det sydlige Atlanterhav uden Omladning
er ført til København for derfra muligvis at sendes videre til andre
danske Havne, under det samme Selskabs Auspicier, er vel saa stor,
at den ogsaa maa skrives paa Selskabets Kreditside, og paa et Tids-
punkt, hvor man taler om København som Østersøens Stabelplads,
er det værd at lægge Mærke til, at D. F. D. S. i en Menneskealder,
igennem sin hele Eksistens, har bidraget til at henlede Omverdenens
Opmærksomhed paa Danmarks Hovedstad.
At det ikke sovende er naaet frem til den Stilling, det nu indtager,
og den Betydning det har for dansk Erhversliv, fremgaar klart af det
foranstaaende, og naar det endeligt staar som et Rederi, der har
»National Skibsfart« som sin Devise, saa skal det erindres, at denne De-
vise altid igennem Aarene er blevet holdt højt og betragtet som en
Æressag at vedligeholde, paa Trods af at dette ikke altid har været
let i et Land, hvor Eksporten, paa et enkelt Omraade nær, har været
minimal, og hvor Statsstøtten, i Modsætning til hvad Tilfældet var i
andre Lande, næsten ganske er udeblevet.
Selskabets Historie er da blevet et Stykke af Landets Historie.
Det er vokset med Landet, og Landet er paa en Maade vokset med
det. De Mænd, der efter den ulykkelige Krig i 1864 saa, at der
paa Skibsfartens Omraade var et Felt, som ikke kendte til snævre og
indskrænkede Landegrænser, bedømte Situationen og Omstændig-
hederne rigtigt, og Det Forenede Dampskibs-Selskab, der blev et Barn
af den Tid, har igennem sin Eksistens vist, at selv om det naturlige
Rygstød for en national Skibsfart ikke var til Stede, saa kunde dog
Villie og Energi erstatte det manglende. Det Frø, der efter Krigen
i 1864 blev lagt i den forpinte og udmagrede Jordbund, er da vokset
til at blive et mægtigt Træ, hvis Grene nu strækker sig i alle Retninger.
Til Illustration af Selskabets Vækst er her tilføjet en Del Tabeller,
der dels viser Udviklingen inden for Materiellet og dels opsummerer,
hvilke Tal der aarligt regnes med.
Da D. F. D. S. i 1866 begyndte sin Virksomhed, indskrænkede dets
Virkefelt sig, som det vil fremgaa af Rutekortet (S. 129), til Fart paa en