Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

År: 1919

Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind

Forlag: Nyt Nordisk Forlag

Sted: København

Sider: 790

UDK: 382

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 808 Forrige Næste
200 JOHANNES HOECK I Tyskland og det skandinaviske Norden — saaledes som det vil frem- gaa af nedenstaaende Tabel af 1911. Netto-Tonnage i Samlet Beregning for 1000 Reg. Tons Damp- og Sejlskibe Dampskibe Sejlskibe Procent Nordvestlige Europa . ........ 16,213 2,U2 66 Øvrige Europa ...... 3,894 I>339 11 Amerika............ 2,025 1,825 17 Asien og Australien.. M72 391 6 Ialt... 23,604 5/667 100 Altsaa: Medens den største Mennesketæthed findes i Øst- og Syd- østasien, ligger den største Skibsfarts-Energi i Nordvest-Europa, endog i den Grad, at ved Verdenskrigens Udbrud de to Tredjedele af Tonnagen havde hjemme i Landene omkring Nord- og Østersøen. Hvad særlig Danmark angaar, viser en Sammenligning med andre Lande, at vi har en forholdsvis stor Handelsflaade. En Beregning, i hvilken Register-Tonnagen er sat i Forhold til Folkemængden, og hvor Tallene for Sejlskibstons er omregnet til Dampskibstons (ved Division med Reduktions-Tallet 3,6) giver for Aaret 1912 følgende Tonnage pr. 1000 Indbyggere: Norge........................... 527 Storbritannien og Irland ........ 242 Grækenland...................... 163 Danmark .____....................... 157 Sverige ........................ 121 Holland ......................... 87 Tyskland ........................ 42 Finland ....................... 34 Hvad angaar Landene uden for Europa var Tallet for Austra- lien i 1912: 71, og for Britisk Nordamerika 59. Det er med Hensyn til disse Tal for Tonnagens Hjemsteder, at Verdenskrigen har virket ganske forskydende, uden at man dog endnu kan give bestemte Tal. Men sikkert er det i hvert Fald, at Kloden har faaet mindst to nye Skibsfarts-Centrer: eet i det yderste Østen, og eet i det yderste Vesten. I de to sidste Menneskealdre maa vor Omsætning med