GALATHEA - TORDEN-
SKJOLD - VALKYRIEN
Korvetten „Galathea“s Togt til Ostindien og
omkring Jorden 1845—47.
Det var en sørgelig Mission, der var bleven overdraget den smukke
Korvet »Galathea«. Den skulde bringe Danmarks Farvel til de
gamle danske Besiddelser paa Indiens Fastland; den skulde maaske
være den sidste i den lange Række af stolte Skibe, der gennem mere
end to Hundrede Aar havde holdt Baandet fast mellem Danmark i
det kolde Nord og Danmark mellem Indiens Palmer.
Maaske! Thi der var Haab endnu, et lille Haab om fornyet Virke
paa Indiehavets Kyster. Der var jo Nikobarerne. Ganske vist havde
Danmark Gang paa Gang forgæves søgt at kolonisere disse Øer og
sluttelig opgivet dem, men endnu havde ingen anden Magt lagt sin
Haand paa dem; den danske Konge turde endnu benævne dem som
»de Os tilhørende«. Hvem vidste, om der ikke alligevel trods alle bitre
Erfaringer laa en Fremtid her< Saa fik da »Galathea« den Opgave paa
ny at hævde Danmarks Ret til disse Øer, paa ny at undersøge Mulig-
heden af en Kolonisation. Men om nu ogsaa dette Haab skulde glippe,
saa laa dog Havet om den ganske Jord aabent og frit for alle, og »Ga-
lathea« skulde da paa sin Fart omkring Jorden virke for Danmarks
Sag, for Danmarks Anseelse og Interesser, banende Vej for dansk Sø-
fart og dansk Handel.
De »allerhøjeste Instruktioner« for Chefen for »Galathea« angav
Ruten for Togtet samt de vigtigste Opholdssteder og Tidsgrænser og
paalagde ham at foranstalte en saa omfattende Undersøgelse af Niko-
barerne, som Omstændighederne vilde tillade, ved Hjælp af de Viden-
Danmarks Søfart og Søhandel IL
14