Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage
År: 1919
Serie: Danmarks Søfart og Søhandel II Bind
Forlag: Nyt Nordisk Forlag
Sted: København
Sider: 790
UDK: 382
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
2i6 ALEX. SVEDSTRUP II
faldt saa ned i Vandet, men fik fat i Slæberbommens Takkelage og
blev bjærget.
Under stadig Modvind, stiv Kuling, Taage og Regn arbejdede
man sig gennem Nordsøen. Naar Korvetten laa bi for Stormstagsejl,
gyngede den som en Maage paa Vandet uden at tage en Draabe Vand
over sig. Den 4. Juli fik man en Yarmouth-Lods om Bord for at bringe
Skibet Kanalen ind. Med en dansk Jagt, som man mødte her for hjem-
gaaende, hjemsendtes en af Matroserne, som var blevet sindssyg ved
at være Vidne til den nys omtalte ulykkelige Hændelse.
Endelig den 5. Juli fik man godt Vejr, saa man kunde hænge Sejl
og Klæder til Tørring og sætte Skibet i fin Stand igen efter Storm-
vejrets Uorden, og næste Dag, Søndag, stod man Kanalen ind. Ved
Dover blev Lodsen sat i Land, hvorpaa man styrede Vester efter ad
Dungeness til med østlig Vind. For første Gang holdtes der Guds-
tjeneste om Bord. Skibspræsten, Pastor A.S.Hansen, prædikede med saa
stor Virkning, at Folkene fik vaadt i Øjnene og Chefen eftergav nogle
Syndere den reglementerede Straf, — det sidste vil ikke sige saa lidt,
om man kan tro, hvad der berettes om hans haardhændede Disciplin.
Der fortælles, at Chefen paa Hjemrejsen, da man passerede Kron-
borg, spurgte, om der var nogen om Bord, som ikke var blevet straffet.
Fire! — blev der svaret. Saa lad dem faa ni Slag hver! — befalede
han. Det er naturligvis en Krønike, men i hvert Fald trakterede
Chefen ikke altid med Sukkergodt.
Det gode Vejr holdt sig kun til Søndag Aften, saa fik man Torden-
byger og Stille og derefter SV.-Vind med stiv Kuling, Taage og Regn.
Man kryssede til den 9de om Morgenen, da man befandt sig paa Høj-
den af Plymouth. Vejret var ondt, og Kulingen tiltog, hvorfor Chefen
besluttede sig til at tage Lods og løbe ind til Plymouth. Saa langt var
man naaet paa fjorten Dage. Ved Tanken om den resterende Vej-
længde rundt om Jorden har man vist i al Stilhed ønsket sig en af disse
nymodens Skruer agter, som man var begyndt at indføre i den franske
og engelske Marine. Da Vinden den 11te gik i NNV. lettede »Gala-
thea« med Kurs efter Lizard, stiv Kuling, og passerede Forbjærget om
Eftermiddagen. Saa gik Vinden vestlig, og man maatte paa ny i Gang
med det kedsommelige Arbejde at skærpe og hale Bugliner, indtil