II
GALAT HE AS TOGT
215
man passerede Skagen om Aftenen ved 8-Tiden, men dermed var det
forbi med den gode Vind. SV-Kulingen gik over til laber og Stille,
og Kursen blev tvunget op mod norske Kyst. Natten mellem den
26. og 27. fik man Sigte af Fyret paa Ydre-Torungen ved Indløbet
til Arendal. Næste Dag kryssede man for stiv Kuling af V. og NNV.
med forcerede Sejl under Norskekysten, dels for at benytte Strømmen,
der sætter ned Vest efter langs Kysten her, dels for at se, hvorledes
63. Korvetten »Galathea«s Spejl. Ornamenttegning.
Skibet klarede sig i stiv Kuling og haard Sø. Det viste sig, at »Galathea«
befandt sig særdeles vel i Storm og Søgang, meget bedre end Viden-
skabsmændene, der her fik Lejlighed til at anstille de første Under-
søgelser over Bølgebevægelsens Indvirkning paa den menneskelige
Organisme.
Den 28de om Morgenen gik Vinden helt i NV., saa man kunde
sætte Kursen mod Kanalen. Næste Dag blæste det en Storm af VNV.
og NV., som gjorde det nødvendigt at lægge bi for Stormstagsejlene.
Ved denne Lejlighed indtraf den første ulykkelige Hændelse paa
Togtet, idet to Mand faldt ned, medens de var i Færd med at beslaa
Fokken; den ene slog Hovedet mod Fokkerøstet og drev agterud forbi
den udkastede Redningsbøje, uden at have Kraft til at gribe den og
sank straks efter; den anden blev hængende en lille Tid i Perten,