Danmarks Søfart og Søhandel
fra de ældste tider til vore dage

214 ALEX. SVEDSTRUP II »spiste det som Kage«; man medførte en Del tørrede Grøntsager og Konserves. For at skaffe sig Fødevarer eller andre Fornødenheder under Vejs paa Steder, hvor man i paradisisk Lyksalighedstilstand ikke bekymrede sig om Penge, medførte man til Tuskhandel Soldater- geværer, Krudthorn, Isenkramvarer, »Nürnberguhre«, o. 1. Den 24. Juni Kl. 10 lettede »Galathea« med VNN-Vind, salute- rende Københavns Fæstning med ni Skud, og stod Nord paa. Kl. 12^2 var den tværs af Helsingør, hvor man ankrede, fordi Vind og Strøm var haardt imod. Næste Morgen ved Firetiden lettede den med SV-Bramsejlskuling for at staa Sundet ud. Vi kan se Billedet for os, vi som fra vor Barndom mindes Sceneriet, dengang Sejlerne endnu beherskede Havene. Den stærke Sommersol løfter sig over Skaanes Banker, lysende over Sjællandskysten, over de røde Tage i det gamle Helsingør og over Kronborg, hvis flyvende Hest over det højeste Spir udsender gyldne Glimt, og hvis Sandstens- mure lever op i varme Farver. Røgen fra de saluterende Kanoner ruller svulmende ud over Vandet og hyller Slottets Fod i violette Taager. Korvetten har ladet Undersejlene falde, og Læsejlene bugner fra de udhalede Spir. Forrest og fyrstelig glider den frem i Spidsen for en Flaade af alle Nationers Koffardifarere, — hver røbende sin Nationa- litet i Bygning og Sejl, selv om Flaget ikke forkyndte den, — en Træng- sel af Sejlere, store og smaa imellem hverandre, Fuldriggere, Bark- skibe og Brigger, halvanden-mastede Galeaser, tunge Tjalke og let dansende Skonnerter, alle de Hundreder, som havde bunket sig sammen bag Kronborgpynten, ventende paa gunstig Vind. — Nu kom den; de nøgne Master og Ræer klædtes i et Nu i bugnende Sejl, og de hvide Fugle stod ud i en Sværm saa tæt, at den næsten skjulte Svenskekysten. Alle Farver i dette herlige Syn var saa straalende og klare, som vi ikke ser dem nu om Stunder i dette Farvand; der var den Gang ingen Kulrøg fra Dampskibsskorstenene, ingen smudsig Dis fra Fabrikkerne paa bægge Sider af Sundet. Horisonten mellem den grønlig lyse Himmel og Kattegattets dybtblaa Bølger var saa ren, at man kunde følge Sejlerne, til Skroget skjultes af Havets Runding. Begyndelsen var god nok; man løb Kattegat saa hurtigt igennem, at